Bernardo Keil, Bernardo (Eberhart, Evert) Keil (Keilhau, Kegelhof), 1624 eller 1626-3.2.1687, maler. Født i Helsingør, død i Rom, begravet i St. Knuds kapel i Sta. Maria Traspontina. K. fik sin tidligste uddannelse hos faderen, maleren Caspar Keilhau der selv var beskæftiget i Helsingør og på Kronborg. Af hans arbejder kendes alene fem store præstebilleder i Mariekirken i Helsingør. Disse er dog for overmalede til at give et retfærdigt indtryk af hans kunnen. K.s læretid videreførtes hos Morten van Steenwinckel der også arbejdede på Kronborg. Omkring 1642 rejste han imidlertid til Amsterdam hvor han opnåede at blive lærling i Rembrandts værksted. Efter et par år her etablerede K. sig som selvstændig maler i Holland, men valgte 1651 at rejse til Italien hvor han forblev resten af sin levetid. De første år opholdt han sig i Norditalien (bl.a. Venezia, Milano og Bergamo), men slog sig 1656 endeligt ned i Rom. Under navnet "Monsù Bernardo" vandt han sig her et vist ry som maler af portrætter, religiøse billeder og navnlig af genremalerier, og konverterede desuden til katolicismen. Om K.s liv og virksomhed både i Holland og Italien findes en samtidig beretning i F. Baldinucci's Notizie de'Professori del disegno (1681). K. var selv en hovedkilde til Baldinucci's Rembrandt-biografi. Af K.s værker har især hans folkelivsbilleder i de senere år været genstand for megen interesse. Med udgangspunkt i R. Longhis undersøgelser er K.s kendte oeuvre blevet væsentlig udvidet gennem nyfund af signerede værker, men navnlig gennem en lang række tilskrivninger. På denne baggrund fremstår han idag som en central skikkelse inden for den retning af barokkens maleri der lagde hovedvægten på en ligefrem skildring af folkelivet uden påtrængende idealiserende, anekdotiske eller moraliserende overtoner ("pittori della realtå"). De umiddelbare forudsætninger for K.s realisme og teknik med brede, pastose penselstrøg må formentlig søges i Norditalien (Domenico Fetti, Bernado Strozzi, Johann Liss), men allerede under sit ophold i Holland kan han have modtaget impulser i samme retning (Rembrandtskolen, Frans Hals). K. er i Danmark repræsenteret på Statens museum med to værker, begge dog usignerede (To børn med fyrfad. Dreng med hund). Maleriet Aftenbesøg hos en billedhugger (sst.) der tidligere har været tilskrevet ham, henføres nu til en ældre nederlandsk mester, Adam de Corter.

Familie

Forældre: kontrafejer i Helsingør, sachseren Caspar Keilhau (død 1657, gift 2. gang med Elline Christensdatter, død 1654, gift 3. gang med Sibrit Mortensdatter, død efter 1657) og oldfrue på Kronborg Anne Evertsdatter fra Holland (død 1652, gift 1. gang med kontrafejer Jochum Rappost, død 1621). Formentlig ugift.

Ikonografi

Mal. af en malende olding har været kaldt selvportræt.

Bibliografi

F. Baldinucci: Notizie dei professori del disegno V, Firenze 1847 365–74. Fr. Beckett i Kunstmuseets årsskr. XX-XXI, 1933–34 25f. R. Høeg Brask sst. XXII, 1935 157. Leo Swanesst. 1950 127 131f. V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danm., red. L. Bobé I, 1935 124–26. R. Longhi i Critica d'arte XVI, Firenze 1938 121–30. H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der holl. Malerei des 17. Jahrh.s, Haarlem 1942 160f 163 467. V. Bloch i Maandblad voor beeldende kunsten XXII, Amsterdam 1946 77–82. F. Zeri i Paragone XLV, Firenze 1953 45. A. E. Perez Sanchez i Archivo espanol de arte CXXXIV, Madrid 1961 141–44. M. D. Medina sst. 1971 105–11. Harald Olsen: Italian paintings and sculpture in Denm., 1961 14 67 88. V. Darre Krause i Kunst XIII, 1966 nr. 2 44. M. Liebmann i Acta hist. artium XV, Budapest 1969 257 261f 266–72 274 277. B. Klesse i Wallraf-Richartz-Jahrbuch XXXIV, Köln 1972 196–99.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig