Bernhard Hansen

Bernhard Hansen, Hans Peter Bernhard Hansen, 23.1.1893-8.5.1976, rektor. Født på Thurø, død på Fåborg sygehus, urne på Sønderborg kgd. (familiegravsted). H. fulgte først slægtens traditioner og sejlede med skonnerter fra Thurø. Sømandslivet afsluttede han med styrmandseksamen og søgte derefter en læreruddannelse som han supplerede med studentereksamen, årskursus og ophold ved universiteter i Berlin, London og Oslo. Sit livs opgave påbegyndte han da han 1922 blev lærer ved den nyligt oprettede Duborg-skole, den danske folkelige realskole i Flensborg. Det var en pionérgerning, H. gik ind til; men det viste sig snart at han havde alle de evner en pioner har brug for, faglig dygtighed, snarrådighed, udholdenhed og et godt humør. Gerningen i Flensborg varede i første omgang indtil 1934 da han blev skoleinspektør ved Mulernes legatskole i Odense. 1937 blev han stadsskoleinspektør for Sønderborg kommunale skolevæsen. Han høstede i disse stillinger administrative erfaringer som kom ham til stor nytte da han 1941 af daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen blev opfordret til at overtage ledelsen af Duborg-skolen hvis rektor var afgået ved døden. "Det er dig, der skal derned!" sagde Jørgen Jørgensen. Under de vanskeligst tænkelige forhold overtog H. ledelsen af det dengang af nazisterne hårdt pressede danske skolevæsen i Sydslesvig. Han løste opgaver der gik langt ud over den normale pædagogiske indsats; børnenes fysiske og psykiske vel lå ham på sinde, og han var undervejs med trøst og hjælp også til forældrene. 1945 ændredes situationen brat. Fra et skolevæsen med ca. 450 elever så H. sig i løbet af et par år sat i spidsen for et privat skolevæsen med ca. 14.000 børn. I håb om genforening med Danmark sendte forældre i tusindtal deres børn i de danske skoler. Den administrative og pædagogiske opgave som H. løste i disse efterkrigsår var overvældende stor; ingen dansk skolemand har nogensinde haft en tilsvarende. H. formåede at klare skolernes mangeartede problemer i et udtæret, nødlidende og delvis opløst samfund, men hans dispositioner måtte ofte improviseres og han handlede i høj grad på egen hånd. 1946 blev H. direktør for det danske privatskolevæsen der opretholdes af Dansk skoleforening for Sydslesvig. I 15 år til 1961 var han den kyndige og myndige leder. Det kunne ikke undgås at han også fik kritikere, men med årenes afstand træder hans gernings format klarere frem.

1945 redigerede H. ved det danske skolevæsen i Sydslesvigs 25 års jubilæum bogen I Fædres Spor og gav selv gode bidrag til bedre forståelse af de kår, hvorunder de danske skoler kæmpede sig frem. I sine erindringer har H. skildret de mere personlige oplevelser i de to perioder i Sydslesvig på en meget fængslende måde. Som motto for bogen står "I tjeneste". H. har følt sig som tjener for danskheden, men som en myndig tjener der selv var klar over hvorledes tjenesten skulle forrettes. I H.s taler og skrifter er stilen manden og manden stilen. Han brugte mange billeder og citater hentet fra Bibelen eller fra nordisk og græsk mytologi, eller hvad digtere og tænkere havde sagt; ofte havde citaterne givet ham associationer eller de blev let omskrevet med aktuel brod, men de kunne også virke som underfundige skjul for forfatteren hvis han ønskede at antyde noget mellem linjerne. En kommende generation vil nok have svært ved at forstå hentydningerne. Til H.s forfatterskab hører også lokalhistoriske skrifter med emner fra Thurø og det Sydfynske øhav, deriblandt En skibsreders saga, 1974, om konsul A. E. Sørensen. Sit otium tilbragte H. i Fåborg.