Bernhard Oelreich

Bernhard Oelreich, Bernt Oelreich, 5.4.1626-30.3.1686, teolog, prokansler. Født i Itzehoe, død i Bremen. Efter undervisning i hjemmet blev O. ved privat dimission 1642 student i Kbh. hvortil familien var flyttet efter faderens ansættelse som faktor (siden direktør) i Islandske Kompagni. Ved universitetet studerede han teologi og filosofi og skal her tidligt have gjort sig bemærket ved oratoriske og disputatoriske øvelser og være optrådt som prædikant i den tyske kirke. 1646 tog han magistergraden, var en tid lærer ved Sorø akademi og studerede derefter i udlandet til han ved privat kaldelse fik embede som præst i Nr. Åsum og Skepperslev i Skåne. – At hans navn huskes skyldes imidlertid ikke hans indsats i landsdelens danske historie, men at han efter Skånes afståelse til Sverige 1658 gjorde sig til talsmand for de tanker om oprettelse af et universitet i Lund som lundebispen Peder Winstrup kort efter fredsslutningen var fremkommet med for at skabe uddannelsesmulighed for skånske studerende, hvem det nu var forbudt at søge til Kbh. 1664 mødte O. som repræsentant for det skånske præsteskab ved rigsdagen i Stockholm. Ved sine tyske prædikener her vandt han den som han selv holstenske enkedronning Hedevig Eleonores bevågenhed og derigennem stilling som hendes hofprædikant, uden at han dog derfor opgav kaldet i Skåne. Ved sin anseelse og ikke mindst forbindelsen med rigskansleren Magnus Gabriel de la Gardie fik han atter universitetssagen taget op, og februar 1666 blev oprettelsen besluttet, omend fundatsen først blev underskrevet december 1668. O., der 1665 havde taget doktorgraden i Greifswald, blev universitetets prokansler med sæde i det teologiske fakultet og virkede i denne stilling som dygtig administrator. Hans egenrådighed og tilsyneladende skelen til egen fordel og position bragte ham imidlertid snart i strid med den forbigåede biskop Winstrup og flere af professorerne, og en række konkrete sager indbragte ham 1669 alvorlige reprimander der havde karakter af afsættelse. Med biskoppens udnævnelse til prokansler dec. 1671 fandt striden en foreløbig løsning, der først med O.s kaldelse 1672 til retræteposten som pastor primarius (superintendent) ved Skt. Petri kirke i Bremen blev endelig. – O.s litterære virksomhed er ikke betydelig, men han kendes som forfatter af en række teologiske disputatser fra Lund og nogle ligprædikener fra Bremen.