Betty Borchsenius, Betty Julie Borchsenius, 18.8.1850-7.9.1890, skuespiller. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Pauls), begravet sst. (Vestre). Sytten år gammel optrådte B. første gang ved Carl Hagens selskab i provinserne, og 7.9.1869 debuterede hun i Kbh. som Julie i En fiks Idé på Folketeatret hvor hun gennem elleve sæsoner blev en af hovedstadens mest yndede skuespillere i mangfoldige ungpigeroller som hun ikke nøjedes med at give sit nydelige ydre, sit tænksomme ansigt med det drilske smil, men som hun også formåede at individualisere. Herman Bang vidnede at hun i sin kunst elskede det sande og hadede "den forlorne og yndige sentimentalitet". B.s egentlige område var de kvindetyper som er mændene overlegne. "Fra en kold, en Smule impertinent Fornemhed til overgiven Spydighed beherskede hun en hel Skala af kvindelige Luner", skrev Edv. Brandes. Han sammenlignede hende med de samtidige unge, fruerne Gjørling og Betty Hennings, og kom til det resultat at selv om deres tekniske kunnen var større, "overgik Fru B. dem i ren Naturbegavelse og var friskere og sandere i sit Udtryk". Under Frederik Høedts instruktion kulminerede B.s kunst i 70ernes franske komedier (f.eks. Antoinette i Gamle Ungkarle), men hun mistede hurtigt sin skælmske friskhed og blev grel i sine virkemidler. Grunden hertil var at hendes kunst mere og mere blev en refleks af hendes privatliv som var lidet lykkeligt. 1880 forlod hun Folketeatret og gav i nedgangens tid på Casino (1880–82) en gribende menneskeskildring som Gervaise i Faldgruben. Hendes fremstilling af den unge kvindes sammenfald i drik og selvopgivelse var et selvportræt som røbede at der gik en betydelig karakterskuespillerinde tabt med hende. 1883 udførte hun én rolle, den sidste (Kammerpigen i Den blaa Bog) på det dengang nye Dagmarteater; 19.1.1884 optrådte hun sidste gang i Kbh. ved en aftenunderholdning; derefter drog hun på turné, og s.å. udgav hun Situationer, nogle ikke betydelige skitser. Så gled hun, lyin 34 år gammel, ind i sindsformørkelse. Men hun havde dog nået at indskrive sit navn i privatteatrenes historie som den der, før Anna Larssen, evnede at anvende livets ægte udtryksformer i et rollefag hvor ensartet yndefuldhed i vaudevillestilen hidtil var det sædvanlige.

Familie

Forældre: købmand, senere linierer Rasmus Anton Vilhelm Guldbrandsen (1821–58) og Julie Betty Haagensen (1825–99). Gift 18.8.1873 i Tårbæk med forfatteren Otto B., født 17.3.1844 i Ringsted, død 26.2.1925 i Kbh., s. af købmand Gabriel Esaias B. (1807–73) og Frederikke E. Reistrup (1803–78). Ægteskabetopløst 1879.

Ikonografi

Træsnit af R. Neergaard, 1872, flere andre træsnit 1872–90. Mal. af J. F. Vermehren ca. 1874. Mal. af W. Pio ca. 1875. Relief af Aksel Hansen, 1877. Foto.

Bibliografi

Edv. Brandes i Morgenbladet 24.11 1875. Herman Bang: Teatret, 1892. Robert Neiiendam: Folketeatret 1845–1945, 1945. Gunnar Sandfeld: Thalia i provinsen, 1968.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig