Brandt

Slægtstavle I over slægten Brandt.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle II over slægten Brandt.

.
Licens: Brukerspesifisert

Brandt, (Rang)adel (tavle I). Uddød i mandslinjen 1805. Peter Brandt var gift med Abigael Marie von Stöcken, datter af rentemester Henrik von Stöcken. Deres datter Anna Margrethe var gift med officeren Frederik von Schmettau. Christian Brandt var gift med Regitze Sophie Charlotte Skeel, datter af stiftamtmand Holger Skeel. Der findes flere borgerlige slægter Brandt. En af de mest udbredte (tavle II) føres tilbage til købmand og rådmand i Ærøskøbing Gomme (el. Gumme) Jensen (1625–89). Efterkommerne af hans sønner af første ægteskab, bl.a. Jens og Hans Gommesen, har navnet Brandt fra deres mors familie, idet hun var datter af købmand Hans Brandt i Ærøskøbing. Gomme Jensens søn af andet ægteskab med Salome Wernersdatter (død 1698), Gomme Gommesen, var gift med Ingeborg Brandt (1681–1729), datter af sognepræst i Rise på Ærø Dominicus Andersen Brandt (1646–1703) der tilhørte Nordborgslægten Brandt. Børnene af dette ægteskab antog ligeledes navnet Brandt fra deres mor.

Bibliografi

(Tavle I) Danmarks adels årbog XXXVI, 1919 II 493–96. Louis Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde, 1925 420. (Tvl. II) Olav Christensen: Tre nordborgske præster og deres slægt, Sønderjysk månedsskrift, 1945 56–66. Imm, Barfod: Stamtavle over den svendborgske familie Graae, 1882 28–33. Povl Drachmann: A/S Brandts klædefabrik, 1919. Fr. Graae: Historien om Jes Jessen og Brandterne på Langeland, 1928 29–51. Alf Henriksen og Ove Marcussen: Baagoe & Riber, 1944. Jon Monrad Møller i Personalhistorisk tidsskrift, 1947 173f.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig