Briennus

Artikelstart

Briennus, ca. 1170, død i Sorø, cisterciensermunk. Englænderen B. var en af de fremmede munke, der kom ind i landet og levede i vore cistercienserklostre i grundlæggelsesperioden i 1100-tallet. Abbed Henrik i Vitskøl gjorde ham til abbed i Veng nord for Himmelbjergsøerne da dette oprindelige benediktinerkloster blev befolket, med cisterciensere. Med breve fra kong Valdemar I hvis forgængere havde grundlagt Veng, og fra fire af rigets bisper drog den nye abbed til Rom for at opnå Alexander II Is stadfæstelse af klostrets overdragelse til den unge energiske orden. Efter hjemkomsten styrede B. sit kloster et par år, men lå stadig i tvist med en frænke af kongen, enke efter en af klostrets første velgørere og førte derfor munkene fra Veng til Kalvø i Skanderborg sø. For at få pavens samtykke til denne forandring rejste han på ny sydpå; han havde dog vistnok andre hverv at røgte med det samme. Sandsynligvis efter tilskyndelse af kong Valdemar og for at forberede en udsoning mellem kongen og den landflygtige ærkebiskop lagde B. vejen om ad Clairvaux hvor Eskil opholdt sig, og i Rom var han til stede just da der blev truffet afgørelser i vigtige sager som udsendinge fra kong Valdemar havde forelagt paven. – Tredje gang drog B. til Rom da munkene på grund af vanskelige naturforhold måtte flytte fra Kalvø til Øm mellem Gudensø og Mossø (1172); på dette tidspunkt var han dog ikke mere abbed, men overført til et andet kloster. Han døde som munk i Sorø. I Øm klosters krønike skildres B. som en klog mand der forstod at føje sine ord, afholdt af stormændene og anset i Rom.

Bibliografi

M Cl. Gertz: Scriptores minores II, 1918–22. Hans Olrik: Konge og præstestand II, 1895 71–73.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig