C.F. Sørensen, Carl Frederik Sørensen, 8.2.1818-24.1.1879, maler. Født i Besser, Samsø, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn). Som dreng kom S. til Kbh. hvor han efter sin konfirmation kom i malerlære. Samtidig gik han på akademiet men nåede først sent op i de højere klasser. 1846 blev han elev af modelskolen. Imidlertid havde han nydt akademiets undervisning i dekorationsmaleri og fået præmier i dette fag og havde deltaget i den ornamentale udsmykning af Thorvaldsens museums lofter. 1843 udstillede han forste gang (bortset fra en tegning efter gips 1839), nemlig et vinterlandskab, men allerede n.å. sås det første af de talrige søstykker som S. skulle komme til at udstille årligt (undtagen 1854 og 1855) og som gjorde ham højt estimeret blandt publikum. 1846 fik han tilladelse til at følge med en dansk fregat på et togt til Middelhavet. Nogle billeder fra Madeira er fra denne rejse. 1847 vandt S. den Neuhausenske præmie for opgaven Skibe i Kattegat under Bram-sejlskuling med Dønninger efter en Storm. Efter denne tid var han næsten hver sommer på rejser enten til søs med kgl. orlogsskibe eller på anden måde og malede om vinteren efter sine hjembragte studier. Hans motiver er fortrinsvis hentede fra nordiske farvande, ɔ: Kattegat, Skagerrak og Nordsøen, oq ofte forenet med kystpartier fra Danmark, England, Sverige og Holland. 1853 og 1854 modtog han rejseunderstøttelse fra akademiet og besøgte Tyskland, Holland, Belgien, England og Frankrig. 1856 blev han medlem af akademiet. 1864 var han i Italien. 1874 besøgte han Island i Christian IXs følge og udstillede billeder derfra og fra Færøerne. S. solgte i tidens løb et antal billeder til Den kgl. malerisamling, bl.a. Tidlig Sommermorgen paa Helsingørs Rhed. 1860, indkøbt 1861, en skitse Et Vrag paa Jyllands Vestkyst ved Solnedgang, indkøbt 1933 og skitse til En Sommernat paa Skagen, udstillet 1860.

S. tilhørte den gruppe danske marinemalere som virkede omkring midten af 1800-tallet, og som nød stor yndest hos publikum med kongehus og adel i spidsen og i øvrigt blev kendte ud over landets grænser. S. regnedes imidlertid i forhold til fx Anton Melbye – den berømteste af disse malere – for særlig dansk, ikke blot på grund af sine overvejende danske eller i alt fald nordiske motiver, men også fordi han havde en friskere og ikke så sentimental opfattelse. Denne egenart forbandt han med sans for en slående, virkningsfuld opsætning og en tilbøjelighed til at lade det flotte håndelag erstatte iagttagelsen og den fulde udnyttelse af hans betydelige maleriske evne som klart kommer til udtryk i hans malede studier og skitser. – Tit. professor 1869.

Familie

Forældre: købmand, skipper Rasmus S. (ca. 1788–1829) og Else Margrethe Evens (1796–1861). Gift 29.10.1847 i Kbh. (Helligg.) med Jacobine (Bine) Augustine Ahleberg, født 6.11.1818 i Kbh. (Fødsst). død 20.9.1901 sst., d. af skomagermester Jacob A (ca. 1778–1835) og Maren Kirstine Madsen (ca. 1784–tidligst 1861).

Udnævnelser

R. 1874.

Ikonografi

Tegn. af G. Saloman, 1851. Træsnit af Søborg, 1872. Malet selvportr. 1876. Træsnit 1876 efter foto, efter samme flere træsnit 1878–79, bl.a. af H. P. Hansen. Tegn. af P. S. Krøyer, 1877 (Hirschsprung; Fr.borg), tegn. af samme (Krøyers hus, Skagen). Træsnit af G. Pauli, 1879 og efter dette 1884. Buste af O. Evens, 1880 (forhen Nordjyllands kunstmus.). Træsnit 1880. Mal. af P. S. Krøyer, 1883 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Buste af Nic. Schmidt, 1887 (Ribe mus.; Foren, af 18. nov.), buste af samme udst. 1899. Foto.

Bibliografi

Ph. Weilbach: Kunst og æstetik, 1870 192–94. Holger Drachmann i Ude og hjemme II, 1879 185–187. Nutiden III, s.å. 143f. Sig. Muller i III. tid. 9.2. s.å. Samme: Nyere da. malerkunst, 1884 339–44. Jul. Lange: Billedkunst, 1884 458–61. Året rundt II, 1890 265–67. Ejnar Johansson i Søens verden I, 1960 315–19.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig