C.A. Koefoed

C.A. Koefoed, Carl Andreas Koefoed, 16.10.1855-7.2.1948, statsråd, statskonsulent. Født i Skanderborg, død i Kbh. (Jakobs), begravet på Frbg. (Solbjerg kgd.). Efter nogle års praktisk landbrugsuddannelse kom K. på landbohøjskolen, hvorfra han tog eksamen som landbrugskandidat 1875. 1875–77 var han underforvalter på Åkær ved Horsens og 1877–78 forvalter på Thorsminde ved Silkeborg. 1878 rejste han til Rusland hvor han først var medejer af en mindre ejendom og 1880–86 godsforvalter på godset Titovo i guvernementet Kaluga godt 200 km syd for Moskva. Efter disse år som praktisk landmand virkede han en lang årrække som ejendomstaksator, 1887–88 ved den almindelige russiske kreditforening og 1889–1905 ved den russiske adelsbank. Taksationsarbejdet førte ham ud på vidtstrakte rejser og gav ham derved et indgående kendskab til Ruslands landbrugsforhold. I skrifter på russisk skildrede han landbruget i Sortehavsguvernementet (1903) og i Transkaukasien (1904). Samtidig blev han stærkt grebet af interesse for de bestræbelser der var udfoldet på bøndernes eget initiativ især spredt omkring i Vestrusland for at få landsbyernes jorder udskiftet af fællesskabet, og han udførte selv et undersøgende og planlæggende arbejde på dette område hvis resultater han offentliggjorde i sit hovedværk på russisk om udflyttede bøndergårde (I-II, 1905). Hans arbejde havde allerede da vakt de ledendes, særlig S. J. Wittes opmærksomhed bl.a. efter et foredrag i det kejserlige geografiske selskab i april 1904, og da regeringen efter revolutionsurolighederne 1905 optog en reformvenlig agrarpolitik, blev også udskiftningssagen fremmet. K.s plan blev lagt til grund, og s.å. ansattes han ved landbrugsministeriet hvor ledelsen af den store opgave blev overdraget ham. Kort efter udnævntes han til statsråd og blev medlem af landbrugsministerens råd. Også P. A. Stolypins regering støttede udskiftningsarbejdet, som K. fremmede med en dygtighed og utrættelig energi der vakte forbavselse og beundring, men også kritik fra mere radikale kredse. En gennemgribende, systematisk ledet omformning af det russiske landbrug var hermed begyndt, og det lykkedes alene i det europæiske, egentlige Rusland at gennemføre udskiftningen af ca. 14 mio. ha eller 10 % af bønderjorden.

K.s arbejde påskønnedes med høje udmærkelser, men under krigen hæmmedes virksomheden og standsedes helt af revolutionen 1917. S.å. fratrådte K. sin stilling og tog tjeneste ved den af det danske gesandtskab i St. Petersborg ledede hjælpeaktion for østrig-ungarske krigsfanger. 1918–20 opholdt han sig i denne anledning i Sibirien. Han udsendte også i denne periode en række skrifter på russisk om udskiftningen og desuden Die gegenwärtige russische Agrargesetzgebung und ihre Durchführung in der Praxis, 1912. I Tidsskrift for Landøkonomi har han skrevet om Ruslands landbrug (1921) og en udførlig historisk oversigt over udskiftningen i Europa (1933). Om sine oplevelser i Rusland har han fortalt i Ugeskrift for Landmænd (1927 og 1930–31) og i erindringsbogen 50 Aar i Rusland 1878–1920. 1945, der også er en værdifuld skildring af russisk politik og administration i de sidste år af zardømmet. – Efter at K. 1920 var kaldt tilbage til Danmark blev han 1918–20 leder af den danske hjælpetjeneste for østrig-ungarske krigsfanger i Rusland, men snart efter blev hans store erfaring og arbejdskraft taget i det danske landbrugs tjeneste, idet han 1921 udnævntes til statskonsulent til varetagelse af landbrugets interesser i Rusland, Estland, Letland og Litauen hvor han samtidig blev Danmarks landbrugsattaché. Han udførte et stort arbejde for afsætning af dansk aviskvæg i disse lande, om hvis landbrugsforhold han har skrevet udførlige beretninger særlig i landbrugsrådets meddelelser. Som statskonsulent fratrådte han 1927 og som land-brugsattaché 1931. Også i årene derefter har han repræsenteret dansk landbrug i udlandet og var fra 1932 formand for den danske afdeling af den internationale landbrugskandidatforening, Federation internationale des techniciens agronomes som ved sin grundlæggelse 1930 valgte ham til vicepræsident, 1935 blev han æresmedlem af Foreningen af danske landbrugskandidater. Han var aktiv deltager på møder i ind- og udland op i sin høje alderdom. K. var en af de ikke få danske landmænd der fandt en virkeplads i Rusland i slutningen af forrige århundrede. Men han var afgjort den der satte de stærkeste spor i det russiske samfund. Revolutionen 1917 afbrød hans indsats, men konsekvenserne af den udvikling K. søgte at fremme, mærkedes op igennem 1920ernes konflikter mellem bønderne og det kommunistiske regime.