C.C. Kragh-Müller

Artikelstart

C.C. Kragh-Müller, Carl Christian Kragh-Müller, 12.6.1914-5.11.1976, skoleleder, forfatter. C.C. Kragh-Müller tog lærereksamen 1936 fra Jonstrup seminarium men brugte ikke sin uddannelse til at gå ind i den offentlige normalskole. De første 15 lærerår søgte han til områder hvor han mente han kunne hjælpe de børn som havde det sværest. 1936–37 var han lærer ved Københavns kommunes optagelseshjem for drenge, 1937–38 var han holdleder for børn der under den spanske borgerkrig var kommet til Danmark. 1938 blev han som assistent knyttet til det af M.B. Gregersen oprettede børneobservationshjem på Virginiavej (Frederiksberg). Dette var det første observations/behandlingshjem i Danmark der blev drevet ud fra erklærede psykologiske teorier og i et indgående samarbejde med psykiatere (Georg Stürup og Erik Strömgren). De tre år C.C. Kragh-Müller var på Virginiavej blev afgørende for hans løbebane, idet der for ham blev to (tit sammenknyttede) veje frem til en pædagogisk nyorientering: psykologiens afgørende rolle og de kreative elementer i den "moderne" opdragelsespraksis. Efter nedlæggelsen af "Virginiavej" 1941 fik han ansættelse som lærer og 1945 som leder af observationsarbejdet på skolehjemmet Gl. Bakkehus på Frederiksberg, en af åndssvageforsorgens pionerinstitutioner for debile børn. C.C. Kragh-Müller kom i denne periode ind på problemet om de "tilsyneladende" åndssvage (pseudodebile) børn og vakte opsigt ved at påvise, at der var fejlanbragt adskillige børn under åndssvageforsorgen. Efter at være blevet cand. psych. 1947 ledede C.C. Kragh-Müller 1948–51 Københavns kommunes heldagsskole for drenge (Fensmarksgade) hvor han havde at gøre med nogle af de vanskeligst stillede elever i hovedstaden og kunne anvende et bredt register af forskelligt uddannede i personalet. Arbejdet inden for det kommunale skolevæsen passede dog ikke C.C. Kragh-Müller særlig godt, så da han i 1951 fik muligheden for at lede den 1949 oprettede Bernadotteskole (Den internationale skole i Danmark) sprang han fra sin sikre tjenestemandsstilling og over til en endnu ikke konsolideret, privat skole. Men det blev her C.C. Kragh-Müller kom til at udføre sin vigtigste indsats, lige til han blev professor i anvendt pædagogik ved Roskilde universitetscenter (1972–75).

På Bernadotteskolen fik han for første gang i sit pædagogiske virke lejlighed til at arbejde med normale børn. Han fik brug for sine erfaringer på en helt ny måde. Foruden sin psykologiske viden, som han også udnyttede på mange andre måder i dag- og fagblade, i radio og foredrag, brugte han sine personlige erfaringer fra Kursus for småbørnspædagoger og fritidshjemslærere hvor han var lærer 1945–56. Mange af hans medarbejdere på Bernadotteskolen havde på forskellig måde haft tilknytning til "Kursus", og det betød bl.a., at de kreative fag fik en vigtig plads i skolens liv. Foruden igennem spredte artikler er det muligt at følge Bernadotteskolens udvikling gennem skoleberetningerne efter 10 og 20 års virke. C.C. Kragh-Müller redigerede dem begge: Bernadotteskolen, Rapporter fra skolens første ti år (Unge Pædagoger, 1960) og En skole bliver til, Bernadotteskolen – de første 20 år, 1969.

C.C. Kragh-Müller var en flittig pædagogisk medarbejder ved Social-Demokraten/Aktuelt (1945–68) og virkede derefter som anmelder og kronikør ved Politiken. En del af disse bladartikler samlede han i Pædagogisk kritik, 1970. En væsentlig del af det stof C.C. Kragh-Müller gennem årene havde samlet har han udformet i tre ret kalejdoskopiske, men yderst læseværdige bøger: Opdragelsesproblemer, 1948 og senere omarbejdede udgaver, I morgen er for sent, 1963 og Skal vi også grave grøfter på mandag?, 1971. Som noget nyt lagde C.C. Kragh-Müller vægt på at henvise til skønlitteratur der kunne belyse et fagligt emne, bl.a. gennem omfattende litteraturlister i bøgerne. C.C. Kragh-Müllers mangesidede arbejde, specielt på det pædagogiske felt, førte til medarbejde på en lang række faglige og populære værker som P.H. i flere belysninger, 1955, Praktik bd. 2, 1962, og til udarbejdelse af undervisningsmateriale i dansk, Per og Lis, I-IV i flere udg. (s.m. K. Gellert og A. Villekjær). C.C. Kragh-Müller står som repræsentant for den udadvendte moderne pædagogik som han viste kunne udføres i praksis. Både som lærer, som foredragsholder og som forfatter lykkedes det for ham at finde en form som kunne vække til eftertanke i vide kredse. Tildelt PH-prisen 1968.

Familie

C.C. Kragh-Müller blev født på Frederiksberg, døde i København og er begravet på Solbjerg kgd. Forældre: forstander Poul Kragh-Müller (1884–1975) og Dora Rasmussen (1881–1965). Gift 1. gang 30.9.1939 med Edna Christensen, født 20.10.1919, død 1966, datter af murer Oscar Martin Christensen (1893–1967) og syerske Ella Rosa Lilly Christensen. (født 1898). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 20.2.1958 i Kbh. (b.v.) med Anni Sattrup, født 30.11.1917 i Århus, datter af vognmand Hans Christian Peter Sattrup (1889–1924) og Elli Persson (1892–1921).

Ikonografi

Tegn. af Ivan Opffer, 1971 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Interview i Aktuelt 7.4.1974. – Søren Krarup i Tidehverv, 1967 71–80. Aage Hjelm-Hansen i Politiken 6.11.1976. H. Sidenius i Aktuelt 9.11. s.å.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig