C.E. Sander-Hansen

C.E. Sander-Hansen, Constantin Emil Sander-Hansen, 13.11.1905-31.3.1963, ægyptolog. Født i Lillerød, død på Frbg., begravet sst. S.-H. blev student fra Metropolitanskolen 1924, mag.art. i ægyptologi 1931 (den første konferens i faget), dr.phil. 1937, lektor i ægyptologi ved Kbh.s univ. og forstander for universitetets ægyptologiske laboratorium s.å., docent 1938 og professor 1946. S.-H. studerede ægyptologi hos H. O. Lange, og ved dennes mellemkomst kom han 1929–30 til Berlin hvor han læste hos den internationalt førende ægyptolog Kurt Sethe (1869–1934). Oprindelig havde S.-H: mest interesseret sig for ægyptisk kunst, men Sethe fik drejet ham ind på studiet af ægyptisk sprog, og det er her hans hovedindsats som ægyptolog kom til at ligge. Efter konferensen (med sprogligt speciale) var han assistent hos Sethe i Berlin, og efter dennes død udgav S.-H. hans kommentarer til pyramideteksterne. Sethes videnskabelige prægning af S.-H. var meget stor, og senere hen i livet opfattede han sig selv som elev af Sethe.

S.-H. blev fagets første (og hidtil eneste) danske professor 1946. Året efter var der international ægyptologkongres i Kbh., indkaldt på S.-H.s initiativ. Dette møde resulterede i to vigtige beslutninger, stiftelsen af The International Association of Egyptologists og oprettelsen af The Annual Egyptological Bibliography, sidstnævnte et uundværligt arbejdsredskab for alle ægyptologer. S.-H. var meget udadvendt, og han påtog sig mange opgaver som administrator, som forstander for ægyptologisk laboratorium (fra 1957 ægyptologisk institut), som dekan 1948–49 og som prorektor 1958–59, og som medlem af talrige bestyrelser og kommissioner. Blandt sidstnævnte må fremhæves hans plads som dansk medlem af eksekutivkomiteen for de skandinaviske udgravninger i sudanesisk Nubien. Det ægyptologiske institut, der var skabt af H. O. Lange, udvidede S.-H. ved store bogindkøb og teknisk udstyr til fotografering af den meget værdifulde samling af hieratiske og demotiske papyri som Carlsbergfondet havde overdraget universitetet som gave. – Blandt hans vigtigste videnskabelige afhandlinger må nævnes Die religiösen Texte auf dem Sarg der Anchnesneferibre, disputats 1937, Das Gottesweib des Amun, 1940. Dette er vel nok det arbejde som har haft størst international betydning. Det er en undersøgelse af forholdet mellem rigsguden Amon og kongemagten med særligt henblik på arvefølgespørgsmålet. Endvidere Über die Bildung der Modi im Altägyptischen, 1941, Der Begriff des Todes bei den Ägyptern, 1942, Studien zur Grammatik der Pyramidentexte. 1956, Die Texte der Melternichstele, 1956, og endelig Ägyptische Grammatik, 1963. S.-H. har endvidere oversat en række ægyptiske tekster til dansk, Ægyptiske religiøse tekster (i Verdensreligionernes hovedværker I, 1951) og Ægyptiske leveregler, 1952. – Medlem af Bayerische Akademie d. Wiss. 1949, af Deutsches Archäologisches Institut Berlin 1954, af Institut d' Égypte 1955, af Videnskabernes selskab 1959, af Det norske vitenskapsakademi 1960.