C.M. Poulsen

C.M. Poulsen, Christian Marinus Poulsen, 14.3.1818-20.4.1885, højskolelærer, botaniker. C.M. Poulsen kom 1832 i lære på Hanherredernes apotek og blev 1838 cand.pharm. Han var derefter i fire år assistent på det akademiske laboratorium i Kiel og opholdt sig 1843-45 i udlandet (Tyskland, Østrig, Frankrig og Italien) hvor han studerede forskellige naturfag og 1843 blev dr.phil. i Heidelberg på en afhandling om galvanismen. Han var i sin ungdom en ivrig florist, og allerede som apotekerlærling botaniserede han flittigt under Japetus Steenstrups vejledning og gjorde flere nye fund. Sin interesse for den danske flora bevarede han livet igennem og efterlod sig et meget stort herbarium som hans enke forærede til Botanisk museum. Botanik var også et af de fag han studerede under sit ophold i udlandet 1843-45, og man anså ham da for en så habil botaniker, at man tilbød ham at deltage i Galatheaekspeditionen, men han afslog tilbudet.

1845 knyttedes han til den nyoprettede Rødding højskole som lærer i geografi og naturhistorie og viste sig i det år han virkede her som en fortrinlig, livfuld lærer med stor pædagogisk sans. 1846 tog han imod stillingen som fabrikkontrollør for hertugdømmerne med bolig i Altona og virkede her til 1848. Efter krigen tog han til orde for at skabe en direkte dansk-engelsk dampskibsforbindelse for at undgå mellemstationen Hamburg, og det lykkedes at etablere en sådan over Tønning, Husum og Hjerting. Det var i det hele taget handels- og trafikproblemer der i første række optog C.M. Poulsen; 1850 fremsatte han sammen med Fr. Klee en plan for anlæg af jernbaner i hertugdømmerne og Jylland der i det væsentlige blev rettesnoren for udviklingen indtil 1864. 1851-54 var han kommitteret i bestyrelsen for toldvæsenet og 1854-67 dansk repræsentant for det engelske firma der byggede jernbaner i Jylland, en tid også for Det dansk-engelske gaskompagni.

C.M. Poulsen var 1849-53 medlem af folketinget for Hjerting, 1858-63 af rigsrådet; han tilhørte de konservative, i snævrere forstand den såkaldte jyske klub som W. Sponneck stod bag ved, men han spillede ikke nogen fremskudt rolle på rigsdagen. 1860-62 sammenkøbte C.M. Poulsen de arealer der nu udgør Linå Vesterskov ca. 7 km sydøst for Silkeborg. C.M. Poulsen udførte et betydeligt arbejde ved at kultivere åbne, lyngbevoksede sletter og ved i det hele at forøge skovens bevoksede areal. Hans interesse for skovbruget fandt det for faget særlig værdifulde udtryk i hans interesse for skovmæssig anvendelse af nye hurtigtvoksende nåletræer, særlig fra det vestlige Nordamerika. Herom skrev han nogle værdifulde afhandlinger i Tidsskrift for Skovbrug 1879-83 og 1886, ligesom han i Linå Vesterskov anlagde meget betydelige kulturer af sådanne nye træarter. 1884 demonstrerede C.M. Poulsen sine forsøg ved det fjerde almindelige danske skovbrugsmøde under en ekskursion til Linå Vesterskov hvor der også endnu er bevaret meget betydelige rester af C.M. Poulsens plantninger. I sine senere år beskæftigede han sig med studiet af snegle (har bl.a. i Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening for 1873 skrevet om Bornholms land- og ferskvandsbløddyr).

Justitsråd 1854.