C. Carlsen

C. Carlsen, Carl Carlsen, 31.8.1813-13.2.1899, vandbygningsingeniør. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Vestre). C. blev 1828 elev på marinens skibsbyggeri og gennemgik 1831-35 søetatens skibsbygningsskole; sidstnævnte år tog han tillige polyteknisk adgangseksamen. 1839 blev han polyteknisk kandidat i mekanikken som det dengang betegnedes. Det var dog særlig vandbygningsfagene som på dette tidspunkt endnu ikke doceredes på Polyteknisk læreanstalt der interesserede C, og efter eksamen optog han på egen hånd studiet af disse. Efter at have bygget den første havn ved Bandholm fik han 1842 offentlig understøttelse til en studierejse til Frankrig som han tiltrådte s.å. og som varede et år. Han besøgte på denne rejse alle de vigtigste franske havne og beså adskillige floder og kanaler. Vinteren 1842-43 tilbragte han i Paris hvor han hørte forelæsninger ved École des ponts et chaussées og sammen med Orla Lehmann og den senere oberst Fr. Læssøe hørte til den danske kolonis faste stok. Efter hjemkomsten blev han konstitueret som brolægnings og vejinspektør i Kbh. Stillingen, der sorterede under den kgl. brolægnings og vejkommission og ikke kom under kommunalbestyrelsen før ved kommunalloven af 1857, var den første af de til byen Kbh. knyttede tekniske stillinger der blev besat med en polyteknisk kandidat. Allerede 1845 forlod C. dette embede og overgik til den s.å. oprettede stilling som vandbygningsinspektør under generaltoldkammeret. 1868 blev denne post sammenlagt med havne- og kanalinspektoratet til et vandbygningsdirektorat hvortil han dog først fik kgl. udnævnelse 1871. 1849-52 fungerede C. tillige som havnebygmester i Kbh., og 1859-60 var han medlem af Kbh.s havneråd. 1882 afgik han som vandbygningsdirektør på grund af svækket helbred. I den lange årrække C. var i statens tjeneste udførte han en række betydningsfulde arbejder. I de første år af sin embedstid ledede han arbejderne ved havnen i Glückstadt, under treårskrigen foretog han forskellige omfattende undersøgelser i Jylland; som havnebygmester i Kbh. ombyggede han Langebro og Stormbroen. Senere ledede han bl.a. reguleringen af Gudenå mellem Silkeborg og Tange, hvorom der 1861 på indenrigsministeriets foranledning blev udgivet en udførlig beretning; endvidere havde han overledelsen af følgende større arbejder: Løgstør kanal, udvidelsen af Helsingør havn og bygningen af Esbjerg havn, ligesom han var medlem af de fleste af de i hans embedstid nedsatte kommissioner hvis arbejde havde berøring med vandbygningsspørgsmål.

C.s embedstid faldt i en periode der må betegnes som en gennembrudstid for vandbygningsvæsenet, og det har været af ikke ringe betydning at han stedse følte sig som ingeniør, således at han overalt hvor det var muligt søgte at komme et skridt videre i retning af rationel behandling af opgaverne i stedet for at blive stående ved de overleverede empiriske løsninger, en indsats der ofte har stillet store krav til C. selv, fordi man dengang endnu ikke havde en erfaren og teoretisk kyndig entreprenørstand der kunne påtage sig sådanne arbejder. Af de hverv C. foruden sin embedsgerning varetog, må nævnes at han ved stiftelsen af Den tekniske forening 1877 blev dennes første formand og beklædte denne stilling i fire år til almindelig tilfredshed. Justitsråd 1855. Etatsråd 1867. Konferensråd 1882.