C. Dalgas

C. Dalgas, Carl Frederik Isac Dalgas, 13.3.1787-27.3.1870, landøkonomisk forfatter. Født i Fredericia, død på Aldebertsminde ved Vejle, begravet i Højen. D. blev opdraget til gudsfrygt, arbejdsomhed og nøjsomhed; han fik ved omgang med jordbrugerne i faderens menighed lyst til landvæsenet og modtog 1804 sin første praktiske uddannelse på en gård ved Haderslev hos en holstensk landmand, Valentiner, der var farbror til A. Valentiner, Gjeddesdal. 1805-07 var han på Valdemars slot, Tåsinge hvor general Fr. Juel efter Albr. Thaers anvisning havde indført et mønsterlandbrug som dengang vakte megen opmærksomhed. D. omtaler opholdet på Tåsinge som en meget lykkelig og lærerig tid; herfra drog han 1807 til Kbh. for at studere ved veterinærskolen. Under bombardementet s.å. gjorde han tjeneste som livjæger, deltog i de fleste udfald og blev let såret. Hjemkommen til Fredericia i marts 1808 fik han ansættelse som tolk og magasinbestyrer ved de franske og spanske tropper. Med offentlig understøttelse påbegyndte han 1808 en studierejse der strakte sig over 2¼ år og gik til Tyskland, Frankrig og Schweiz. Vinteren 1808-09 var han hos den førnævnte Albr. Thaer på Möglin og medbragte derfra et udmærket vidnesbyrd for indsigt i landbrugets teori og praksis; en måneds tid lærte han ostefabrikation hos Fellenberg på Hofwyl ved Bern. Herfra tog han til Frankrig for at studere hampeavl; han måtte afbryde studierne før han havde ønsket det da faderen havde købt Margrethelund i Højen sogn ved Vejle, og anmodede D. om at vende hjem for at overtage bestyrelsen af gården, hvilket skete i nov. 1810. Efter forældrenes død blev han 1813 ejer af gården som han senere gav navnet Aldebertsminde af taknemlighed mod sin morbror købmand Aldebert i London som havde været familiens velgører. Her levede D. i 60 år og udfoldede en betydelig virksomhed både for sin nærmeste egn hvor han vandt befolkningens tillid og hengivenhed på grund af sin hjælpsomhed og sit frisind, og for videre kredse ved sin omfattende litterære produktion.

D. var en af tidens flittigste faglige skribenter; han udgav 21 landøkonomiske bøger hvoraf otte var oversættelser fortrinsvis af tyske landbrugsskrifter; desuden skrev han ca. 500 artikler til blade og tidsskrifter. Af hans originale arbejder kan bl.a. nævnes: Iagttagelser over Hampens Dyrkning, 1812, Forsøg til en kort og fattelig Lærebog i Agerbruget, 1822, (2. udg. 1832), der blev prisbelønnet af landhusholdningsselskabet, Huusdyrenes Behandling, 1831 og I hvilket Forhold stiger Productet og den rene Indtægt af en Jordlod efter den paa Dyrkningen anvendte forøgede Arbejdskraft? 1837 hvilket sidste skrift fremkom som besvarelse på et af Videnskabernes selskab fremsat spørgsmål. Blandt de af landhusholdningsselskabet udgivne amtsbeskrivelser har D. skrevet om Vejle (1826). Ribe (1830) og Svendborg amter (1837). Af fremragende tyske landbrugsforfattere har han bl.a. oversat J. G. Koppe, J. N. v. Schwerz, K. L. Krutszch og J. D. Martens. D. var ikke blot en meget produktiv, men desuden en original og forudseende skribent; herom vidner bl.a. en artikel i Ugeskrift for Landmænd 1863 hvor den da 76-årige mand forfægter meninger vedrørende malketegn og dyrskuebedømmelse som langt senere tider har knæsat. Brorsønnen E. Dalgas skriver at D. måske var den eneste som på de tider havde et rigtigt syn på hedeforholdene, navnlig engvandingens betydning, og som bedømte aldannelsen forstandigt. D. var bondens og husmandens ven og talsmand; hans frie tænkemåde og ilterhed indviklede ham i avisfejder hvori han temperamentsfuldt kritiserede og angreb autoriteter og embedsstanden så han undertiden kom i konflikt med censuren og engang idømtes en bøde som egnens bønder betalte.

1821-36 var han landvæsenskommissær for Vejle amt. 1847 blev han valgt til suppleant til Nørrejyllands stænderforsamling, men gav ikke møde som sådan; han afslog flere opfordringer om at stille sig til folketingsvalg. Tolv gange blev han valgt til formand for sogneforstanderskabet i Højen og Jerlev kommune; han var formand for et brandassurance-selskab og havde adskillige andre tillidshverv. Som uegennyttig rådgiver for bønderne og de mindre jordbrugere erhvervede han sig stor popularitet. - Kammerråd 1836, opgav titlen i 1850erne.