C. G. Feilberg

C. G. Feilberg, Carl Gunnar Feilberg, 22.10.1894-6.1.1972, geograf, etnograf. Født i Kbh, død i Hellerup, begravet Søllerød kgd. F., der blev student fra Østersøgades gymnasium 1912, voksede op i et hjem med nær tilknytning både til kulturhistorisk forskning og til folkehøjskolen (farfaderen var folkemindeforskeren H. F. F.) hvad der bl.a. gav sig udslag i at han efter at være blevet cand.teol. 1919 besvarede – og belønnedes med accessit for – universitetets historiske prisopgave vedrørende et emne der angik den danske gårdmandsstands og husmandsstands materielle og åndelige vilkår. Samtidig droges han stærkt mod geografien og studerede 1920 dette fag i København under H. P. Steensby og 1922 ved Sorbonne hos Demageon og de Martonne. Han virkede som højskolelærer ved Askov (1920-21) og Grundtvigs højskole i Lyngby (1922-28), men afbrød den pædagogiske løbebane 1928 og genoptog sine geografiske studier hos M. Vahl og Gudmund Hatt, Kbh.s univ. for 1933 at tage magisterkonferens i geografi. 1935 foretog han en rejse til Iran hvor han især studerede Lurstammerne i Zagros-bjergene. 1929 blev han ansat som medhjælper ved Nationalmuseets etnografiske samling, 1936 blev han inspektør II og 1948 inspektør I. 1944 forsvarede han en afhandling om det sorte nomadetelts forskellige typer og dets udbredelse i Afrika og Vestasien, La tente noire, for den filosofiske doktorgrad, Kbh. Fra 1946 var han censor ved Århus universitet. 1949 (-1966) blev han efter konkurrence udnævnt til professor i kulturgeografi ved Kbh.s univ. Hans omhyggeligt forberedte forelæsninger var præget af den humanistiske livsindstilling man også finder i hans litterære produktion – med påvirkning fra den franske geografiske skole. Utvivlsomt har studierne hos Gudmund Hatt betydet meget for hans agrargeografiske arbejde.

1952 udgav F. et arbejde om Papisstammen, L" Papis, der ligesom hans doktorafhandling bygger på opholdet i Iran. Foruden de iranske studier er F.s litterære arbejde især knyttet til agrargeografien, herom vidner større eller mindre arbejder om ploven, afrikanske hakkeformer, agerbrugsredskaber, bl.a. publ. i Geografisk Tidsskrift XXXIV, XXXVII og XXXIX. Men også afrikansk kulturgeografi i øvrigt lå ham stærkt på sinde, hvorom han skrev den populærvidenskabelige Afrika. En Verdensdel lukker sig op, 1945, samt de artikler der affødtes af en rejse til Nigeria 1955-56, publiceret i Folk (1 og 5); Nigerias erhvervsgeografi (Økonomi og Politik, 1957, 100-67), Ibadan (Kulturgeografi 10.årg. 77-91), Træk af det traditionelle afrikanske landbrug i Nigeria (Geografisk tidsskrift 57, 75-109). Sammen med Axel Schou og K. Antonsen udgav han Jorden og dens lande, 1959, og Hovedlinier i vor tids kulturgeografi I–II. 1963 og 1964. Han var en ivrig kronikør og leksikonmedarbejder. -Medlem af Det kgl. danske geografiske selskabs råd.