C. Weismann, Carl Weismann, 11.7.1871-25.11.1944, skovrider, forfatter. Født i Kjærhus, Skjold sg, død i Hillerød, urne på Bispebjerg kgd. W. tilhørte en forstmandsfamilie. Faderen var skovrider på Boller skovdistrikt og svigerfaderen på Hardenberg. Hans bror Otto var forstkandidat og 1894-1914 direktør for de kgl. græske godser. – W. tog præliminæreksamen 1887 og skovbrugseksamen 1893. De følgende to år var han assistent på Hardenberg, nu Krenkerup, for sin senere svigerfar. Herefter blev han videnskabelig assistent på landbohøjskolen, for A. Oppermann 1895-96 og 1898-1900 og for E. Rostrup 1896-98. Som resultat af samarbejdet mellem Rostrup og W. publiceredes Hussvampen. Vejledning for Bygningshaandværkere og til Brug i tekniske Skoler, 1898, og for Oppermann udførte han undersøgelser over vækst og kvalitet af dansk rødgran og assisterede med indsamling af materiale til L. A. Hauch og Oppermanns store værk Haandbog i Skovbrug, 1898-1902. W. beskæftigede sig også med skovhistoriske studier og ved landmandsforsamlingen i Odense 1900 holdt han foredrag om skovbrugets udvikling i 1900-tallet. Efter indgående studier i godsarkiverne skrev han Skove og Skovbrug paa Fyn i det nittende Aarhundrede, 1900. W. blev herefter praktiserende forstmand. Han var skovrider på Fussingø 1900-04, og 1904-24 for de udstrakte skove under grevskabet Lindenborg og godset Mylenberg, begge tilhørende lensgreve C. G. E. Schimmelmann der var bosat i Holsten. W. havde frie hænder i sine dispositioner, og han forestod tilplantning af store arealer med nåletræ. Også jagt og naturiagttagelser indgik som vigtige dele af hans dagligliv. Efter ejerskiftet 1922 kunne W. ikke affinde sig med forholdene. Han forlod sin tjeneste 1924 og bosatte sig 1928 i Kgs. Lyngby. I sin skovridertid fik W. publiceret enkelte arbejder om stormfald og skovbrand (Tids-skr. for Skovvæsen 1904, 1910 og 1914) og han foretog samtidig indsamling af stof til og redaktion af 1. og 2. udgave af håndbogen Oversigt over danske Skovdistrikter, 1905 (s.m. H. Mundt) og 1911. Efter 1924 begyndte han at bearbejde sine mange iagttagelser af dyrelivet og studier vedrørende vildt og jagt og på disse områder har han ydet en meget betydningsfuld litterær indsats. Foruden artikler i Dansk Jagttidende og Frem fik han udgivet bøgerne Fra de store Skove, 1927, Ræven, 1929, Vildtet i Jægersborg Dyrehave, s.å. og Vildtets og Jagtens Historie i Danmark, 1931. De to sidstnævnte bygger i høj grad på arkivstudier og må betegnes som hovedværker inden for dansk jagthistorie. Af andre publikationer kan nævnes Haandbog i Jagt, 1939, hans artikel om jagten i Danmarks Kultur ved Aar 1940 V, 1942 (red. Svend Dahl) samt mange artikler i Dansk Jagtleksikon, 1944 (red. G. Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Vitus Gay). W.s litterære produktion må på mange måder betegnes som pionerarbejde der har kastet lys over jagten og dens historie. På Jagt- og skovbrugsmuseet i Hørsholm blev der efter hans død ophængt et portræt af W. omgivet af jagttrofæer.

Familie

Forældre: skovrider Lorentz Peter W. (1818-87) og Anna Sophie Andreasen (1823-1914). Gift 23.10.1900 i Radsted ved Sakskøbing med Elisabeth Caroline Bornebusch, født 22.2.1872 i Radsted, død 14.5.1933 i Gentofte, d. af skovrider, forstråd Carl Heinrich B. (1835-1900) og Thorstine Frederikke Hartmann (1843-1919).

Bibliografi

C. H. Bornebusch i Dansk skovforen.s t. XXX, 1945 1-5. Dansk jagttid. LXI, 1944, 282.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig