C. v. d. Luhe

C. v. d. Luhe, Frederik Carl Emil v. d. Luhe, 4.3.1751-9.3.1801, amtmand, forfatter. Død i Wien, begravet sst. (St. Marx). v. d. L. var fra sin ungdom knyttet til Caroline Mathildes hof og fulgte hende i udlændigheden i Celle. Efter hendes død vendte han hjem og blev 1782 udnævnt til deputeret i økonomi- og kommercekollegiet, en stilling han kun bevarede i to år. Efter systemskiftet 1784 blev han amtmand i Neumünster. A. P. Bernstorff lagde ikke skjul på, at det var for at få ham bort at han lod ham avancere til amtmand, og i brevene fra ham finder man atter og atter den skarpeste personlige kritik af v. d. L. Bernstorff kaldte ham det utåleligste menneske han kendte, og karakteriserede ham som ganske uvidende og dog med den fulde overbevisning at han var et geni. Uviljen mellem dem var absolut gensidig, og 1787 brød v. d. L. op og bosatte sig i Wien hvor han 1789 opnåede at blive regeringsråd og viceadministrator over de kejserlige domæner i Nedre Østrig. Han afskedigedes et par år før sin død som pensioneret førstekæmmerér. v. d. L. var en åndelig stærkt interesseret mand der havde poetiske talenter, og han nød stor anerkendelse for en 1790 i manuskript foreliggende Hymnus an Flora (trykt 1797) der efterfulgtes af et nyt stort digt i heksametre, kaldet Ceres. Han døde som katolik.