Carl Jeppesen, Carl Christian Jeppesen, 16.3.1858-26.1.1930, socialistisk pioner, politiker. Født i Kbh. (Trin.), død i Oslo, begravet sst. De socialistiske ideer som i Danmark udbredtes fra Internationale af 1871 fængede først noget senere i Norge og Sverige og overførtes i flere tilfælde ved danske arbejdere som udvandrede og slog sig ned andetsteds i Skandinavien. Blandt arbejderbevægelsens pionerer i Norge er således tre danske håndværkssvende, sadelmager Marius Jantzen, snedker Sophus Pihl og børstenbinder J. Denne kom efter konfirmationen i cigarmagerlære, lærte senere børstenbinderiet som gav ham levebrødet efter at han 1878 var draget til Kristiania. 1881–87 drev han her en lille børstefabrik. Fra ungdomsårene i Kbh. påvirket af socialismen sluttede han sig i Norge til den bevægelse som Chr. Holtermann Knudsen rejste, og som gik ud på at samle arbejderne i en fastere og selvstændig fagorganisation og i et uafhængigt socialistisk parti i modsætning til de ældre af liberale beherskede arbejderforeninger der var sammensluttede i De forenede norske arbejdersamfund. J. blev 1885 medlem af Den socialdemokratiske forening i Kristiania (Oslo) og 1886 dens formand. Han kom i kraft af sine fremragende evner som agitator og taktiker og på trods af sin danske fødsel og tunge snart frem i spidsen af bevægelsen. På et møde i Arendal 1887 grundlagde han sammen med Knudsen det forenede norske arbejderparti og udformede dets program. – Et almindeligt arbejdermøde på Hamar 1888 gav tilslutning til det nye partis krav, bl.a. om alm. valgret, normalarbejdsdag, jord til landarbejdere, og fagforeningerne sluttede nu i voksende antal op bag J. og Knudsen. 1887 blev J. redaktør af bladet Vort Arbejde som havde antaget navnet Social-Demokraten og nu blev partiets hovedorgan. Han redigerede bladet uden løn til 1891, men blev 1906–12 igen dets redaktør, denne gang lønnet. I mellemtiden havde han haft en tobaksforretning. Han skrev klart og klogt om politiske emner, og desuden var hans petitartikler, signeret Per Snedker, gennem mange år meget populære. Han forlod redaktørposten i protest mod partiets krav om spiritusforbud. Hans udpræget lyriske temperament prægede hans veltalenhed og stil, men satte navnlig frugt i et antal digte og arbejdersange.

J. repræsenterede det norske arbejderparti ved de franske socialisters kongres i Paris 1889 da 2. internationale blev stiftet, ligesom han deltog i flere af de første skandinaviske arbejderkongresser. Da partiet var bygget op på kollektiv tilslutning af bl.a. fagforeninger kom det også til at fungere som ledelse for tidens arbejderkampe hvoraf flere, fx tændstikarbejderskernes strejke 1889, satte sindene stærkt i bevægelse. J. kom som redaktør og strejkeleder en overgang til at stå som en ren jakobiner i borgerskabets øjne. Inden for partiet steg imidlertid hans anseelse. 1890–92 og 1894–97 var han dets formand. Efter valgretsreformer i 90erne blev J. 1898 indvalgt i Kristianias byråd, og i 27 år havde han sæde dér, 1917–20 som dets formand. Det blev på det kommunale område han skulle øve sin hovedindsats som praktisk politiker. Socialforsorgen, byens udvidelse og forskønnelse og dens økonomiske administration tog han sig særligt af, men på talrige andre felter lagde han et stort arbejde til gavn for Oslo og dens befolkning. J. var ingenlunde doktrinær, men hans socialisme var dog ret "marxistisk". Ideologisk prægede han i høj grad arbejderpartiet frem til første verdenskrig; partiets stillingtagen til en række principielle sager blev formuleret af J. der også lagde partiets politik i unionsspørgsmålet. Sammenlignet med danske og svenske socialdemokrater lå han længere til venstre. Alligevel kom han til at stå som en moderat reformist for det unge slægtled der fra omkring 1910 udgjorde en stedse stærkere opposition og efter den russiske revolution erobrede flertallet i partiet (1918). J. sluttede sig til mindretallet og fulgte dette ved konstitueringen 1921 af Norges socialdemokratiske parti, som han herefter repræsenterede i kommunestyret til han 1925 udtrådte af helbredsgrunde. Han deltog i den kongres som jan. 1927 førte til genforening af de gennem en årrække splittede grupper i Norges arbejderparti.

Familie

Forældre: arbejdsmand, værtshusholder Jens J. (gift 1. gang 1850 med Louise Jensine Galberg, 1824–53) og Marie Frederikke Petrine Tauer (ca. 1827–60). Adopteret 1859 af kulmåler Niels Petersen og hustru. Gift 26.12.1878 i Kristiania med Johanna Hulda Schmidt, født 22.9.1855 i Kbh. (Fødsst.), død 9.1.1929 i Oslo, d. af murer Johan Peter Jacob S. og Florentine Amalie Bodal.

Ikonografi

Buste af Astrid Kraft ca. 1915 (Oslo bymus.), gentagelse (Folkets hus, Oslo). Mal. af Per Deberitz, 1928 (sst.) og af Chr. Krogh (Oslo rådhus). Afbildet på gruppebillede af Reidar Aulie, 1950 (sst.).

Bibliografi

Halvdan Koht i Det ny årh. II, 1904 1–12. Jakob Friis: Den moderne arbejderbevægelse i Norge, Kria. 1918. Kaare Fostervoll: Arbeider-Skandinavismen, Oslo 1935. Halvard Lange: Den socialdemokratiske foren. 50 år, Oslo 1935. Samme: Fra sekt til parti, Oslo 1962. Det norske arbeiderpartis hist., red. Halvdan Koht I-II, 1937–39. Gunnar Ousland: Fagorganisasjonen i Norge I, Oslo 1949.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig