Carl Borgaard, Carl Peter Borgaard, 9.2.1799-22.4.1868, forfatter, teaterdirektør. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). B. var oprindelig bestemt for handelsvejen, men tog 1826 artium (privat dimitteret) og n.å. anden eksamen. Han levede derefter som litteratus og var samtidig et ivrigt og indflydelsesrigt medlem af Studenterforeningen, flere gange senior; den ældste ruskantate, en lang række viser og et par studenterkomedier skyldes ham. Særlig betydning fik han som oversætter af især franske skuespil, hvor han til en begyndelse i forståelse med C. Molbech forsøgte at bearbejde de romantiske dramer og pikante lystspil – såvidt den Molbechske konveniens kunne strække sig. Fra midten af 1830erne var han teatrets flittigste leverandør af skuespiloversættelser. Som original dramatiker gjorde han sig først gældende i 40erne med Hulen i Kullafjæld (1841, musik af H. S. Løvenskjold, hvis mentor B. havde været under en større udenlandsrejse 1838–40) og Undine (1842, musik af J. P. E. Hartmann) hvoraf det sidste huskes for komponistens skyld. Trykt foreligger kun Hulen i Kullafjæld der viser B. som en rutineret Oehlenschläger-epigon. Okt. 1840-april 1841 redigerede han ugebladet Portefeuillen, offentliggjorde i dets afløser Figaro en serie københavnske typeskildringer, En Mackintoshes Erindringer (1842), og udgav 1845 et tidsskrift af samme karakter, Freia, nordisk Album for Poesi og Kunst. Sin væsentligste indsats ydede B. 1851–63 som artistisk direktør for den danske scene i Kristiania. Hans ledelse var i de første år dygtig; repertoiret var afvekslende og indstuderingen omhyggelig. Men over for de stærke nationale brydninger der især koncentreredes om teatrets erobring for norskheden ("Teaterslaget" maj 1856) stod han rådløs; hans holdning over for den unge norske litteratur (Ibsen, Bjørnson) var usikker; han opførte Kæmpehøjen, Gildet paa Solhaug og Mellem Slagene, men afviste Hærmændene, Fru Inger til Østraat og Halte-Hulda; efter Wilh. Wiehes afgang 1859 svækkedes hans stilling. Han forlod jan. 1863 Kristiania. Venner deroppe sikrede ham en lille pension, og han levede sine sidste år i Kbh.

Familie

Forældre: hosekræmmer og fattigforstander Peder B. (født ca. 1767) og Karen Hvass (død 1799). Ugift.

Ikonografi

Tegning af J. V. Gertner, 1846 (Fr.borg).

Bibliografi

J. L. Heiberg: Prosaiske skrifter VII, 1861 290–95. Udvalgte føljetoner af Cabiro, 1870 83–92. H. C. A. Lund: Studenterforeningens hist. 1820–1870 MI, 1896–98. T. Blanc: Kristiania teaters hist. i tidsrummet 1827–1877, 1899 139–74.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig