Carl Carlsen

Carl Carlsen, Carl (ved dåb: Karl) Peter Carlsen, 17.11.1891-2.2.1965, teaterdirektør, instruktør. Født i Kbh. (Jons.), død i Sundby, Kbh., urne sst. (Vestre kgd.). Efter sin skuespillerdebut som Falsmaal i Gulddaasen, 1913, på Rønne teater og efter nogle år som provinsskuespiller blev C. 1916 ansat ved Røde kro teater hvor han forblev indtil dets nedrivning. Fra 1929-61 var han teatrets direktør og forestod endvidere de forskellige etablissementer der var knyttet til teatret. Røde kro teater som blev livsnerven for C. var fra slutningen af 1800-tallet et af Københavns populære forstadsteatre. Indgangsporten med de gamle lygter og smøgen ned til teatret varslede om hyggen og folkeligheden indendørs. Her var stampublikummet på forhånd sikret en morskabsaften med C. spillende hovedroller og instruerende i størstedelen af repertoiret. Han havde fornyet teatrets tidligere romantiske opsætninger med farcer, revykomedier og operetter i bedste Nørrebroteaterstil. Som skuespiller var han en dreven komiker med spilleglæden i behold og tillige et vidunder til at lægge maske. Han diverterede sit publikum med faste numre og faste ture, "altid go'" med smut i øjnene og elastik i knæene. Man skulle nu ikke forvente den tankevækkende eller dyberegående rollefortolkning hos C, det var mere populariteten og scenerutinen der trak succeserne hjem. Som instruktør opbyggede C. et fasttømret personale der blev indøvet i en bramfri spillestil med voldsomme gestus og kontant komik. Men stilen harmonerede fortrinligt med den overfyldte naturalistiske scenografi og de ukomplicerede, solide tilløbsstykker hvis titler i øvrigt taler for sig selv Svigerfar paa Vulkaner, En Sømand og fire Piger, Bag de røde Porte, Fars Pige. Komedier og farcer med et festfyrværkeri af brandere i alle afskygninger og "ordentlige" slutninger hvor skurken, helt og heltinde fik den bekomst, de fortjente. C.s yndlingsrolle var tømrer Eriksen i Alfred Kjerulfs Sjuskedorte. Stykket havde premiere 1930, blev spillet til C.s 25-års skuespillerjubilæum 1938 og atter givet ved teatrets sidste forestilling 15.5.1961. Da teatret dømtes til nedrivning i forbindelse med kommunens saneringsplaner udtalte C, at hans teater var blevet myrdet. Men samtidig blev tillige begravet en folkelig teatertradition med rødder tilbage i 1800-tallet. Efter teatrets lukning havde C. til hensigt at etablere en restaurationsvirksomhed med optræden og revykavalkader, men fik ikke virkeliggjort planerne før sin død. Han har medvirket i flere film, fx Vejrhanen og Pigen fra Ballongyngen. -Casinomindelegat 1961.