Carl Elberling

Carl Elberling, Carl August Elberling, 16.4.1834-15.6.1925, bibliotekar. Født i Slagelse, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). E. dimitteredes 1851 fra Slagelse, tog 1859 magisterkonferens i naturhistorie og offentliggjorde 1870 en afhandling om de danske kalktufdannelser. 1861 var han blevet assistent ved Mineralogisk museum, men allerede n.å. ansattes han ved Det kgl. bibliotek og virkede her i mere end 50 år (bibliotekar 1901-15). Han fandt i ledelsen af den udenlandske afdelings indbinding et speciale hvortil han var særlig godt udrustet, både ved et grundigt kendskab til bogbindets historie og teknik og ved en fint udviklet sans for bogudstyr. Når Det kgl. biblioteks indbinding gennem mange år stod på så højt et niveau tilkom der E. en væsentlig del af æren derfor, og det gjorde ikke meget indtryk på ham at der ofte fra publikums side klagedes over indbindingens langsommelighed thi E. hørte til den gamle skole af bibliotekarer for hvem publikums ønsker var af underordnet betydning i sammenligning med bøgernes rette pleje. Personlig var E. en stilfærdig, beskeden mand der ikke yndede at træde offentligt frem, heller ikke litterært, medens han gerne hjalp andre med deres arbejde (fx C. C. A. Gosch med hans zoologiske bibliografi). Det lykkedes dog at få ham til at udmønte sine kundskaber i en række Breve fra en Bogelsker der oprindelig tryktes i "Bogvennen", men 1909 udgaves som bog, hvis gammeldags og lunerige brevstil er meget charmerende og karakteristisk for ham; bogen er da også blevet en klassiker i dansk bibliofil litteratur. Et speciale havde han i Oehlenschlägers digtning; han har skrevet Oehlenschläger som Gadevisedigter, 1872 og Oehlenschläger og de østerlandske Eventyr, 1887 samt Et og Andet om Aladdin, 1899, og disse – ganske vist meget specielle – undersøgelser nyder stadig anseelse som solide bidrag til Oehlenschläger-forskningen.