Carl Gimbel, Carl Vilhelm Gimbel, 20.1.1881-15.6.1946, ingeniør. Født i Middelfart, død på Odense amtssygehus, begravet Nr. Lyndelse kgd., Odense amt. G. tog polyteknisk adgangseksamen 1897 og blev 1904 polyteknisk kandidat som bygningsingeniør. Efter at have aftjent sin værnepligt ved ingeniørregimentet fik han efteråret 1904 ansættelse hos entreprenørfirmaet Saabye & Lerche ved jernbaneanlæg i Skåne. 1905 rejste han til Argentina hvor han til 1906 var ansat ved Ferro Carril del Sud, Buenos Aires og derefter ved Ferro Carril del Oest sst. Efteråret 1906 kom han i regeringens tjeneste som ingeniør ved afvandingsanlæg (Desagues de la Provincia Buenos Aires). 1908-10 projekterede han og 1910–13 ledede han som overingeniør bygningen af The Imperial Water Works i Peking. 1910-12 fungerede han tillige som professor i matematik og bygningsstatik ved The Imperial University i Peking med rang af mandarin af 3.kl. 1913 blev han distriktschef i Kinas saltadministration for distriktet Lianghuai. 1914–15 var han distriktschef i Kiangsu, 1916-17 i Szechuan, 1918 i Shanghai, 1919-20 i Yunnan og 1921-22 i Shansi. 1923-24 var han kommitteret i centraladministrationen i Peking. Fra 1925 var han atter distriktschef, først for Huainan og Nanking, og sidst for Chekiang. 1927 ændredes og delvis ophævedes saltadministrationen af den nationalistiske regering, og 1928 fik G. afsked med pension og rejste til Danmark hvor han 1934 købte Skullerodsholm, Nørre Lyndelse sg. Under sit kinesiske navn King Pu Lu udgav han 1931 Røvere og Soldaler. G. var formand for KFUMs verdensforbunds spejderudvalg 1932-38.

Familie

Forældre: købmand, tømmerhandler Ludvig Theodor G. (1845-1917) og Dagmar Elise Martha Dreyer (1857-1918). Gift 1. gang 19.4.1905 i Kbh. med Aja Sigrid Ellen Christmas-Dirckinck-Holmfeld, født 12.4.1887 i Kbh. (Holmens), død 21.8.1952 på Thurø (gift 2. gang 1915 med overretssagfører i Nørre Sundby Sven Melson, 1884-1940), d. af premierløjtnant, senere kaptajn i marinen Walter C.-D.-H. (1861-1924) og Ragnhild Weber (1868-1938). Ægteskabetopløst 1917. Gift 2. gang 1919 med Signe Bergner, født 12.1.1881 i Sveg, Herjedalen (gift l. gang 1905 med overdirektør, professor Johan Gunnar Andersson, født 1874, gift 2. gang 1923 med Elsa Rosenius; gift 3. gang med rektor Harald Alm i Siljansborg), adoptivdatter af sognepræst sidst i Arnås Olof B. (1841-94) og Ebba Vilhelmina Bratt (død 1920). Ægteskabet opløst 1926. Gift 3. gang 15.10.1940 med Anna Gullev Hansen, født 23.1. 1913 i Bødstrup, Langeland (gift 2. gang med gårdmand Tage Kristoffersen), d. af sognepræst Andreas H. (1861-1939) og Marie Johanne Pedersen (1877-1944).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Berl.aften 20.1.1931. -Jes Jessen i Ingeniøren, 1946 498. Fyns Venstreblad 16.6.1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig