Carl Heinrich Gleichen

Carl Heinrich Gleichen, 27.11.1733-5.4.1807, baron, diplomat. Født i Nemmersdorf, død i Regensburg, begravet sst. (Lazarus kgd.). G., der tilhørte en gammel thüringsk adelsslægt, kom 1750 til universitetet i Leipzig hvor han knyttede et nært venskab med digteren C. F. Gellert. 1756 kom han til Italien, og her traf han den daværende franske ambassadør greven af Stainville, den senere hertug af Choiseul, et bekendtskab der fik afgørende betydning for hele hans senere løbebane. Mellem de to mænd udvikledes der et meget nært venskab; Choiseul tog ham med til Paris da han 1758 blev udenrigsminister, og da han vanskeligt kunne få ham anbragt i Paris på grund af hans protestantiske tro, benyttede han sit personlige kendskab til J. H. E. Bernstorff og Danmarks politiske afhængighed af Frankrig til at skaffe ham en stilling inden for det danske diplomati. Mod Bernstorff er der i denne anledning blevet rettet visse angreb, men ansættelsen af G. kan dog forsvares med at den danske adel på det tidspunkt kun vanskeligt kunne levere et tilstrækkeligt antal personer til disse stillinger. 1760-62 var G. dansk gesandt i Madrid, og da gesandtskabsposten i Frankrig blev ledig, lykkedes det Choiseul at få vennen tilbage til Paris. 1763-70 beklædte G. den vigtige post som dansk udsending ved Versailleshoffet. Så længe Danmark sejlede i Frankrigs kølvand var det naturligvis en stor fordel på denne plads at have en personlig ven af den franske udenrigsminister, men da Danmark ændrede kurs og kom mere under indflydelse af Rusland blev stillingen uholdbar, og Bernstorff der forstod at lade de politiske hensyn lede de personlige kaldte 1770 G. tilbage. Choiseul blev herover yderst forbitret og afbrød fuldkommen den venskabelige forbindelse med Bernstorff. G. udnævntes derefter til gesandt i Napoli, men da denne post blev inddraget af A. S. v.der Osten som derefter foreslog G. stillingen i Stuttgart var dette for meget for ham, og han tog sin afsked. Choiseul var imidlertid også blevet fjernet fra sine stillinger, og hos ham tog G. ophold og forblev til hertugens død 1785 en intim ven af huset. Revolutionen tvang ham bort fra Frankrig, og sine sidste år tilbragte han i Tyskland. G. tilhørte ganske filosoffernes og encyklopædisternes kreds, blandt hvilke han nød stor anseelse på grund af sin begavelse og sine kundskaber. Selv var han ikke meget produktiv, men hans livserindringer viser ham som en udmærket iagttager af sine omgivelser og en human og fordomsfri mand. – Kammerherre 1759.