Carl Juel, 22.6.1706-1.9.1767, overhofmester, stiftamtmand. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Odense slot, begravet i Bregninge k. Om J.s første ungdom vides meget lidt; han kom til hoffet og blev 1731 tjenstgørende kammerjunker hos dronning Sophie Magdalene. 1735 blev han assessor i højesteret, men forlod 1738 hovedstaden for at overtage embedet som stiftamtmand i Kristianssand stift og amtmand i Nedenæs og Råbygdelagets amter. 1742 vendte han tilbage som hofmester hos prinsesse Louise, blev n.å. hofmester hos kronprinsen, og 1746 efter tronskiftet udnævntes han til overhofmester hos den unge dronning og 1752 for Juliane Marie. Hoftjenesten afbrødes 1751–52 af en meget vigtig diplomatisk sendelse til Sverige. Hans velskrevne depecher viser ham som en repræsentativ og forstandig diplomat, og selv om hans sendelse ikke førte til praktiske resultater, var J. H. E. Bernstorff dog veltilfreds med hans arbejde. 1754 forlod han ganske pludselig Kbh., uden at det er muligt nærmere at angive grunden, men sikkert som følge af en uoverensstemmelse med kongen; han ledsagedes af sin hustru der var tjenstgørende overhofmesterinde hos dronningen. Den engelske og den preussiske minister, som havde nær omgang med ham på grund af hans engelske sympatier under syvårskrigen, hævdede at han var fjernet af Bernstorff som i ham så en medbejler, men rigtigheden heraf er yderst tvivlsom. Han modtog nu embedet som overhofmester for det ridderlige akademi i Sorø og fungerede samtidig som amtmand i Sorø og Ringsted amter. 1760 forflyttedes han som stiftamtmand til Fyn og var amtmand i Odense, Dalum, Skt. Knuds og Rugårds amter, i hvilke stillinger han døde. 1762 havde Bernstorff tanker om at sende ham til Berlin sammen med Cai Rantzau for at prøve at udvirke fred med zar Peter III, men rejsen blev ikke til noget da zaren blev myrdet. Også i en anden anledning trådte han i forbindelse med Bernstorff. Denne havde udvirket tilladelse for væver Anton Hübner til at slå sig ned i Odense for at skabe en ny national industri, men foretagendet ville ikke lykkes, og efter aftale med J. gjorde man endnu et forsøg ved at flytte hele fabrikken til stamhuset Tåsinge som J. 1766 arvede efter sin ældre bror Niels Juel, men uden større held. – Gehejmeråd 1749. Gehejmekonferensråd 1763. – Hv. R. 1742. L'union parfaite 1747.

Familie

Forældre: amtmand, etatsråd Knud J. (1665–1709) og Christine Elisabeth Knuth (1675–1738). Gift 1. gang 15.8.1738 på Fr.borg (Slotsk.) med Christiane Henriette Louise v. Schleinitz, født 24.9.1709, død 12.8.1756 på Valdemars slot. Gift 2. gang 24.3.1759 på Hverringe med Anna Margrethe Juel, født 18.9.1741 på Eriksholm, død 1.5.1761 på Odense slot, d. af gehejmeråd, ceremonimester Peder J. til Hverringe (1707–79) og Birthe Cathrine Levetzau (1714–84). Gift 3. gang 24.3.1762 i Kbh. (Slotsk.) med Amalie Christiane Raben, født 4.8.1736 i Kbh. (Slotsk.), død 1.8.1803 på Juelsberg (gift 2. gang 1770 med rentekammerdeputeret, senere gehejmeråd Gregers Juel, 1738–76), d. af stiftamtmand, gehejmekonferensråd Frederik R. (1693–1773) og Birthe v. Plessen (1707–86). – Far til Frederik J. Bror til Niels J. (1696–1766).

Ikonografi

Mal. af C. G. Pilo, 1758 (Valdemars slot), mal. måske af samme (Sorø akademi). Mal. af H. Clio (Hverringe). Mal. af A. Brünniche (Fr.borg, Juelsborg).

Bibliografi

Eflerl. breve fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé III, 1896; VI, 1903. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis 1–III, 1904–13. – Danske gesandter og gesandtskabspersonale indtil 1914, ved E. Marquard, 1952 141 407. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. II, 1919. Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet II, 1928.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig