Carl Levy, Carl Edvard Marius (opr. Moritz Marcus) Levy, 10.9.1808-30.12.1865, læge. Født i Kbh. (Mos.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). Døbt 30.11.1838 i Kbh. (Trin.). L. blev student 1825 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog 1831 først eksamen ved Kirurgisk akademi, siden medicinsk eksamen ved universitetet. Videnskabeligt interesseret, kritisk og velbegavet vandt han som student 1830 universitetets guldmedalje for besvarelse af den medicinske prisopgave Exponatur anatomia et physiologia renum succenturiatorium, tog 1832 licentiatgraden med afhandlingen De balneis russicis og begyndte kort efter studietiden ved Fødselsstiftelsen; under opholdet her forsvarede han 1833 sin doktorafhandling om en misfosterdannelse De sympodia seu monstrositate sireniformi. S.å. tiltrådte han en treårig studierejse til fødselsstiftelser og børnehospitaler bl.a. i Paris, Berlin og Wien og blev efter hjemkomsten 1837 ansat som distriktslæge ved fattigvæsenet og læge ved plejestiftelsen for at føre tilsyn med de i staden udsatte plejebørn hvilket var blevet forsømt af den mangeårige underaccoucheur D. F. Eschricht der samtidig var universitetsprofessor i fysiologi. 1838 konstitueredes L. som underaccoucheur under Eschrichts permission og lod sig s.å. døbe, vel mest fordi han stilede mod at blive S. Saxtorphs efterfølger som professor i fødselsvidenskab. 1838 begyndte L. som privatdocent at holde forelæsninger over børnesygdomme og i de følgende år over kapitler af svangerskabs- og fødselslæren. S.å. som Saxtorph døde, 1840, udnævntes L. til lektor i medicin og accouchement og 1841 til professor extraord. i jordemodervidenskab ved universitetet og læge ved fødsels- og plejestiftelsen, ɔ: som overaccoucheur, og afløste dermed Eschricht der efter Saxtorphs død havde fungeret som nominel overlæge. 1842 ansattes han tillige i den med stillingen forbundne post som stadsaccoucheur i Kbh. 1850 udnævntes han til prof. ord. Fra 1840 til sin død var han medlem af bestyrelsen for Det classenske litteraturselskab der dengang udgav Bibliothek for Læger. Med de rige erfaringer hvortil stillingen gav anledning blev L. en dygtig praktisk fødselshjælper til hvis fortjeneste skal nævnes at han var mere ekspekterende indstillet over for fødslens forlob ved naturen end sine forgængere, hvilket også præger den for sin tid fortræffelige Lærebog for Jordemødre L. udgav 1843, og hvori hans klare fremstillingsevne ses ligesom i hans andet populære skrift, Kortfattet Anviisning for unge Mødre til sundhedsmæssig Forplejning af deres spæde Børn, 1845.

L.s lovende videnskabelige produktion, hvoraf her skal nævnes Om Collisionen imellem Perforation og Kaisersnit, 1840, ophørte omtrent ved hans ansættelse som professor; siden foreligger kun adskillige mindre arbejder, bl.a. i Hospitals-meddelelser der udgaves af de kbh.ske overlæger. L. erkendte vel kloroformens store nytte i den operative fødselshjælp, men fandt den ikke indiceret i den hensigt at befri den fødende for smerterne "der have deres velbegrundede saavel physiske som moralske Betydning". L. administrerede Fødselsstiftelsen med stor samvittighedsfuldhed og autoritet, men hans tid prægedes af de frygtelige barselfeberepidemier på stiftelsen der rasede trods omordninger og ombygninger, gentagne lukninger og udflytninger til andre lokaler. L.s utvivlsomme begavelse strakte desværre ikke til at erkende J. P. Semmelweiss" kontagiositetslære der var vejen til bekæmpelse af barselfeberen; både lægekredse og offentligheden foruroligedes mere og mere, og Fr. Howitz rettede, som banebryder for de nye anskuelser, sin skarpe kritik mod autoriteter og Fødselsstiftelsen i Hospitalstidende 1864 der førte til diskussioner i Det kgl. medicinske selskab. L. døde imidlertid samme år af en hjertelidelse der havde svækket ham i de senere år. - L. tog virksom del i grundlæggelsen af Den almindelige danske lægeforening 1857 og var dens formand til 1859, var medlem af sundhedskollegiet fra 1862 og var til stor nytte i kommissionen til kommunehospitalets opførelse.

Familie

Forældre: juvelér Marcus Nathan L. (ca. 1780-1829) og Judithe Heckscher (ca. 1781-1856). Gift 1. gang 12.5.1843 i Kbh. (Garn.) med Hilda Wulff, født 8.2.1820 i Kbh. (Garn.), død 20.12.1852 sst. (Trin.), d. af islandsk købmand Jens Andreas W. (1772-1851) og Ulvig (Olivia) Lange (1784-1842). Gift 2. gang 4.8.1854 i Søllerød med Vilhelmine Jacobson, født 12.3.1829 i Kbh. (Petri), død 9.2.1913 sst., d. af professor Ludvig J. (1783-1843) og Angelique J. V. M. Petzholdt (1799-1870).

Ikonografi

Litografi af E. Fortling, 1861, efter dette litografi 1866. Træsnit af W. Obermann, 1866, efter tegn. af H. Olrik. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Solemnia acad. Haun., 1833 23-25. - III. tid. 7.1.1866. Bibi. for læger 5.r.XII, s.å. 227-32 387-422. Ugeskr. for læger 3.r.l, s.å. 21f 162-64. E. Ingerslev: Den kgl. fødsels- og plejestiftelse, 1915. J. W. S. Johnsson: Kbh.ske medicinske selskaber, 1922 især 146-52. Lægeportrætter fra det 19. årh., ved Ludv. Kraft, 1931 141-44. G. Norrie i Danm.s jordemødre, red. W. Nellemose, 1935 107-11 121-26. D. Trolle: Fodselsstift. i Kbh., 1962.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig