Carl Würtz

Carl Würtz, Johan Carl Christian Würtz, 21.5.1832-.tidligst 1873, socialistisk agitator, fagforeningsleder. Født i Kbh. (Frue), død i USA. W. var som barn på opfostringshuset. Efter flere lærepladser bl.a. ved militære institutioner kom han 1848 i lære som cigarmager. Han arbejdede i begyndelsen af 1850erne nogle år i provinsen hvorefter han blev soldat. En periode var han underofficer ved artilleriet og han lå fra 1856-60 ved hestgarden. De militære omgangsformer synes at have præget også hans senere fremtræden. I 1860erne arbejdede W. dels som cigarmager i Kbh. og var dels tre år til søs. 1871 tilsluttede han sig Internationale og blev i nov. formand for cigarmagernes sektion. Han bidrog ved sin agitation til disses fremtrædende rolle i arbejderbevægelsen. Under Louis Pios udlandsrejse i vinteren 1871-72 forsvarede W. ihærdigt dennes organisationsopfattelse mod angreb fra den fagligt-demokratiske opposition. Efter ledergruppens fængsling maj 1872 valgtes W. til formand for Internationale og til redaktør af Socialisten. I begyndelsen af 1873 udgav han ugebladet Demokraten. Han udfoldede en hektisk agitatorvirksomhed, gik ind for oprettelsen af produktionsforeninger, indgav adresser til rigsdagen og kongen med klager over behandlingen af de fængslede ledere. Vinteren 1872-73 var han på adskillige agitationsrejser i provinsen hvor han fik (gen)oprettet en række afdelinger af Internationale og lagde grunden til den første fællesorganisation (Fredericia dec. 1872). Han var udpræget fagforeningsmand uden større indblik i de politiske spørgsmål og principper. Med sin agitation bidrog han væsentligt til den omfattende fagforeningsdannelses start 1873. Men allerede i marts 1873 blev han ved en afstemning væltet som formand for Internationale. I april blev han udpeget til agitator i provinsen, men kort efter ekskluderet af Internationale for "myndighedsmisbrug" og "despotisk optræden". Det er uklart om der bag disse begrundelser lå et kendskab til at W. havde optaget kontakt med redaktøren af Folkets Avis, Angelo Haase, hvem han forsynede med oplysninger om Internationale og referater af møder hvoraf nogle blev trykt anonymt i bladet. W. gik dog næppe så vidt at han førte et direkte dobbeltspil med myndighederne. Kort efter eksklusionen idømtes W. 15 dages fængsel for en bladartikel og derefter yderligere 60 dage for indholdet i en henvendelse til kongen. Han unddrog sig afsoningen af denne sidste straf ved at udvandre. Senest i juli 1873 vides han at være i Amerika hvor hans videre færden fortaber sig. Trods sit korte virke fik W. betydning for den tidlige arbejderbevægelse, navnlig ved sammen med de øvrige sektionsformænd at videreføre bevægelsen efter ledernes fængsling.