Caroline Thielo, Caroline Amalie Thielo, 1.3.1735-5.2.1754, skuespiller. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet på Nic. kgd. Skønt kun tolv år gammel spillede T. – ifølge et vidnesbyrd fra Iver Als – Agnes i Fruentimmerskolen på interimsscenen i Læderstræde, og da komediehuset på Kongens Nytorv 18.12.1748 blev åbnet medvirkede hun som Agnethe i De tre Rivaler. Hun blev teatrets første fremstiller af elskerinderoller, smuk, ombejlet og i høj grad letsindig. På J. M. Preislers stik efter Pilos forsvundne maleri, et af vore skønneste kobberstik, ligner hun en af 1700-tallets dronninger, rank af holdning med meget talende øjne, flot af skikkelse, udstrålende rokokoens charme, en "lækkerbisken", vidner den franske kritiker de La Beaumelle, der ville gøre det samme indtryk i Ludvig XV's Paris som i Frederik V's Kbh. Hendes navn er knyttet til Holbergs Leonore, Isabella i Don Ranudo, Leanders usynlige og Lucilia i Melampe, hvor hun beherskede versformen, men uden for scenen satte mesteren ingen pris på hende; ordene om dem, der "nære sig ved ublu Midler" i Tordenbrevet af 17.5.1753 til aktørerne kan være møntet på hendes intime forhold til den russiske minister, baron J. A. v. Korff, til hvem hun kort før sin død i ydmyg tone dedicerede sin oversættelse af Saint-Foix' komedie Deucalion og Pyrrha som opførtes i dec. 1753 med hende og C. P. Rose i titelrollerne. Th. Overskou fortæller at Holbergs åbne udtalelser om hendes letfærdige liv medførte at hun stævnede ham for æresfornærmelse, men da det aldrig har været muligt at finde arkivalier om denne sag må vi tro at den – fortællingens rigtighed forudsat – er blevet hævet på grund af parternes død som indtraf med en uges mellemrum og få dage efter at T. havde spillet en af sine glansroller, Sophronia i P. Calderóns komedie Livet er en Drøm. Nogen sikker viden om hendes talent blev ikke levnet os, men vi ved at hun gjorde stor lykke ikke blot som Agnes i Fruentimmerskolen, men som lunefuld kokette og pikant verdensdame. Det var dog mest Preislers stik og hendes pludselige, ikke opklarede død, der bragte hende navnkundigheden. Nogle mente at døden skyldtes et "slag", andre berettede at det var en heftig feber som rev hende bort. Begivenheden vakte uhyre opsigt i den lille hovedstad til hvis chronique scandaleuse den attenårige skønhed havde givet rigelig næring. Hundrede år senere fremkom Th. Overskou med et usandsynligt rygte som gik ud pa at årsagen til T.s død var en kraftig åreladning, som baron Korff lod sin kammertjener foretage fordi hun havde genfortalt nogle af frimureriets hemmeligheder han skulle have betroet hende.

Familie

Forældre: organist, teaterdirektør Carl T. (1707–63) og Judithe Kielsen (død 1748). Ugift.

Ikonografi

Min. af Vigilius Erichsen (?) før 1752. Malet i hel figur af A. Thornborg udst. 1754 (tabt). Stik af J. M. Preisler, 1756, efter mal. af C. G. Pilo (tabt), efter stikket min. i tabatiére (Kunstindustrimuseet) og træsnit 1863 og 1874. Stik af J. M. Bernigeroth, 1755, efter mal. af F. C. Cramer (tabt). Mal. tilskrevet Pilo. Mal. (Gavnø) Mal. af P. Als, 1767 (?).

Bibliografi

Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856. Ludv. Holberg: Samtlige comoedier ved F. L. Liebenberg. Jubeludg. III, 1885 35–37. [H. C] Bering Lüsberg: Kvinder i da. hist., 1916 32–48. T. Krogh i Musikhist. arkiv I, 1931–39 10. Rob. Neiiendam i Danm. i fest og glæde, red. Jul. Clausen og T. Krogh III, 1935 256f. Fr. Tobiesen i Hist. medil. om Kbh. 3.r.IV, 1940–41 259–77 523–31 og 4.r.I, 1947–49 604f. Em. Sejr i Århus stiftstid. 4.2.1954.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig