Carsten Anker, Carsten Tank Anker, 17.11.1747-13.3.1824, politiker, jernværksejer. Født på Frederikshald, død på Biri, Norge, begravet sst., 1902 nyttet til Eidsvold. Tolv år gammel blev A. 1759 sammen med sin ældre broder Peter A. sendt udenlands med deres huslærer Andreas Holt som mentor. Rejsen gik over London til Frankrig og Tyskland, og først 1765 passerede man Kbh. for hjemgående. A. indtrådte derefter i ledelsen af faderens jernværk på Moss indtil han 1771 som repræsentant for en række norske tømmerhandlere sendtes til Stockholm for at underhandle om flødningsfrihed for tømmer fra Trysil-skovene ved den norske grænse – en sag der ofte tidligere havde været drøftet. Da indtraf Gustaf IIIs statskup, og de opskræmte myndigheder i Kbh. der frygtede politiske intriger kaldte A. hjem efteråret 1772. Ham selv havde man næppe mistænkt, i hvert fald knyttedes han allerede i juni 1774 til økonomi- og kommercekollegiet som chef for dette kollegiums danske sekretariat, og han kom snart til at indtage en indflydelsesrig stilling inden for administrationen. 1776 rykkede han op til kommitteret og overflyttedes 1781 til bjergværksdirektoriet som deputeret. Alle enevældens udmærkelser blev ham til del i hastig rækkefølge, og endda fik han adelspatent 1778. Ved siden af sit embede var han direktions-medlem af den norske fabrikkommission (1777–82), derefter af Det kgl. oktrojerede handels- og kanalkompagni (1782–92) og endelig af den såkaldte realisations-kommission (fra 1792). En særlig interesse viede han de norske glasværker som han også efter 1814 havde opsyn med. Da bjergværksdirektoriet ophævedes 1791 blev A. afskediget, men knyttedes n.å. til Dansk-asiatisk kompagni som selskabets første direktør og udfoldede som sådan i de følgende tyve år en meget betydningsfuld virksomhed. Bl.a. opholdt han sig på kompagniets vegne i London 1801–05 og fik ordnet dets mellemværender med det engelskostindiske kompagni på en måde der vandt den største anerkendelse. Hans arbejdskraft og virkelyst fik tillige afløb i bestyrelsen af Eidsvolds jernværk som han erhvervede 1794 og hvor han tog fast ophold 1811 efter mere end en menneskealders fraværelse fra sit fødeland.

A. var ikke blot i besiddelse af ualmindelige administrative evner og diplomatisk snilde, han var tillige en mand af storsind og uegennytte. Disse sider af hans personlighed kom især til udfoldelse i de kritiske år omkring Kielfreden. Den danske konge satte megen pris på ham, og til tronfølgeren prins Christian Frederik stod A. i et nært tillidsforhold. Da prinsen kom til Norge som statholder 1813 blev han en af dennes mest betroede rådgivere; det var på hans ejendom Eidsvold at Norge ved Notabelmødet 16.2.1814 erklæredes uafhængigt, og her i hans stuer fik den grundlovgivende rigsforsamling sit sæde. Ordningen af det nye riges forfatning var ikke netop efter A.s hoved – han var ingenlunde demokrat, men som god patriot bøjede han sig. Det var også for at tale sit fædrelands og Christian Frederiks sag mod den svenske indlemmel-sespolitik han 1814–15 i officiel mission drog til England, men hans energi og gode forbindelser kunne ikke dæmme op for de storpolitiske begivenheders udvikling – tværtimod blev denne patriotiske Englandsfærd kilden til hans egen ruin. Som fhv. direktør for Dansk-asiatisk kompagni blev han gjort ansvarlig – endog sat i gældsfængsel – for en meget betydelig sum der var konfiskeret under krigen, og for at blive fri måtte han personlig rejse et lån der efter en række års forløb førte til hans fallit (1822). Han måtte forlade Eidsvold og se sit skønne indbo og sine samlinger blive spredt for alle vinde. Men også disse tilskikkelser bar han som den stormand han var.

Familie

Forældre: jernværksejer Erik A. (1709–85) og Anna Catharina Tank (1723–61). Gift 2.7.1784 i Slesvig med Hedevig Conradine Ernestine Christine Wegener, født 7.4.1763 i Slesvig, død 14.12.1846 på Storhammer, Norge, d. af kaptajnløjtnant, senere generalmajor Wilhelm Theodor W. (1724– 92) og Christiana H. D. Walter (død 1771). – Bror til Peter A.

Udnævnelser

Kommerceråd april 1776. Justitsråd dec. s.å. Etatsråd 1779. Konferensråd 1784.

Ikonografi

Silhouet (Fr.borg). Mal. af C. A. Lorentzen. Pastel af Chr. Hornemann. Litografi af O. Bentzon, 1875. Monument med statue på Eidsvold af Jo Visdal, 1914.

Bibliografi

Tidsskr. f. d. norske personalhist. 1 I-IX, 1840–46 431–56 501–12. J. T. Wegener og C. J. Anker i Pers. hist. t. 3.r.II, 1–4 69. Yngvar Nielsen: Norge i 1814, 1904 79–85. Luxdorphs dagbøger I–II, udg. E. Nystrøm, 1915–30. J. S. Worm-Müller: Christiania og krisen efter Napoleonskrigene, 1922 92f 163–71. A. Linvald: Kronpr. Frederik og hans reg. 1797–1807, 1923. – Papirer i Riksark., Oslo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig