Caspar Herbach

Caspar Herbach, 1600-.1664, kunsthåndværker, metallurg, fabrikant, møntmester. Født i Sachsen. H. havde i 22 år været virksom i Lichtenberg som kunstsnedker, mekaniker, guldsmed og alkymist da Christian IV 1642 kaldte ham til Kbh. og ansatte ham som sin hofsnedker. Han fik som sådan 80 rdl. årlig foruden naturalier og brændsel og betaling for de arbejder han udførte for kongen. Allerede 1643 findes han anvendt som guld- og sølvsmed og forfærdiger af "matematiske Instrumenter". Han "proberede" også de ertsprøver som nedsendtes fra Norge, og forfærdigede bl.a. 1647 de såkaldte "brilledukater" af norsk guld. 1649 skildres han som boende i "destillerhuset" i Kongens have som "Gartner und Distillator". I egenskab af guldsmed reparerede han regalierne og forfærdigede en ny dronningekrone til kroningen 1648. Jan. 1649 fik han af den for alskens kunstfærdighed og naturens mærkværdigheder stærkt interesserede Frederik III en ny bestalling til at forfærdige alt hvad kongen overdrog ham; hans løn sattes nu til 500 rdl. årlig foruden levnedsmidler, brændsel og arbejdsmaterialer. N.å. fik han skøde på en af kongen erhvervet mølle i Lyngby for sig og sine arvinger; en gård han ejede sst. fritoges 1653 for landgilde, ægt og arbejde. Under "brevkammeret" i "Kongens Runddel" på Kbh.s slot indrettedes der et laboratorium for ham til metallurgiske undersøgelser, og 1655 fik han ordre til at medvirke ved anlægget af nogle vandledninger som skulle føre vand fra Emdrup sø til slottet. 1656 sendtes han til Amsterdam for at forhandle med den berømte kemiker Rudolf Glaüber om forskellige "chymiske Kunster". Det drejede sig om nogle sølv- og guldpræparater med storartede medicinske egenskaber, et "immerwerendes Bergwergk" og en af Glaüber opfundet kunst hvorved man på tre timer kunne få hundrede dukater til at avle en ny dukat. H. var stærkt betaget, med Frederik III var mere skeptisk og synes ikke at have villet rykke ud med de af Glaüber fordrede summer. Efter hjemkomsten assisterede H. ved indretningen af "Kunstkammeret". Under svenskekrigen led hans møllebygninger stærk overlast hvorfor kongen hjalp ham med forskellige privilegier: eneret til oludsalg i Lyngby (1661) og til indretning af en valkemølle, forbundet med et stensliberi inden for en radius af fire mil fra Kbh. (1662). Hans ejendom på Christianshavn befriedes for indkvartering og borgerlig tynge, og 1663 fik han skøde på en grund mellem provianthuset og boldhuset. S.å. blev han møntmester, men overlevede kun et år denne udnævnelse. Han benævnes ofte "Kunst-Caspar". – Hans ældste søn Christian (død 1654) var fra 1650 "Proberer" ved Mønten, den yngste Frederik Caspar, møntmester (død efter 1672) arvede gården og valkemøllen i Lyngby; 1680 fik moderen bevilling på krohold og valkeri der.