Charles L. Hansen

Charles L. Hansen, Charles Louis Hansen, 27.9.1891-6.12.1981, direktør i oliebranchen. Født i Helsingør, død i Gentofte, begravet Mariebjerg kgd. 1905 blev H. maskinlærling på Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri og efter at have afsluttet sin uddannelse med maskinisteksamen fra orlogsværftet 1910 sejlede han et års tid som tredje maskinmester, hvorpå han aftjente sin værnepligt. 1912 blev H. ansat som maskinassistent i ØK og sendt til Glasgow for at sætte sig ind i dieselmotorer i forbindelse med bygningen af det af ØK bestilte dieselmotorskib Jutlandia. Jutlandia blev bygget af det engelske firma Barclay, Curie & Co. og var udstyret med B & W-motorer som det engelske værft fremstillede på licens. Samarbejdet mellem ØK, B & W og engelske værftsinteresser om dieselmotorer førte til dannelsen af Burmeister & Wain Oil Engine Company, Ltd., i Glasgow, hvortil H. blev knyttet som ingeniør 1913. 1915 fik H. imidlertid tilbudt en stilling i den amerikanske oliekoncern Vacuum Oil (i dag Mobil Oil) der skulle bruge en ingeniør med kendskab til dieselmotorer, og i de følgende år arbejdede H. i New York i selskabets hovedkontor. Efter krigens afslutning udnævntes han 1919 til direktør for det russiske Vacuum Oil, men kom på grund af udviklingen i Sovjetunionen aldrig hertil. I stedet var han 1920-21 chefingeniør for de skandinaviske Vacuum Oil-kompagnier og fik 1922 udvidet sit arbejdsfelt til hele Europa idet han blev teknisk direktør for Europaafdelingerne. Som sådan var han med til at reorganisere de selskaber man i USA havde været uden kontakt med i krigsårene. 1926 fulgte udnævnelsen til vicegeneraldirektør for Vacuum Oil i Skandinavien og Finland, og 1935-37 var H. direktør i Vacuum Oil Co. i København. Derpå blev han hentet til hovedkontoret i New York som underdirektør og fik til opgave at etablere bunkerolieafdelinger for selskabet over hele verden. H.s erfaringer med bunkring drog den amerikanske regering fordel af under anden verdenskrig idet han blev udlånt af Socony-Vacuum Oil, som koncernen nu hed, til Army and Navy Petroleum Board i Washington med den opgave af planlægge og lede bunkringen afskibe, der skulle deltage i invasionerne i Afrika og Europa. 1947 blev H. udnævnt til direktør i koncernens hovedkvarter, stadig med salg af bunkerolie som sit særlige område; han trak sig tilbage fra direktørposten 1955.

En stille pensionisttilværelse gik H. imidlertid ikke ind til. Allerede før sin afgang fra oliekoncernen havde han deltaget aktivt i danskamerikansk organisationsarbejde. 1940 var han således med til at starte Friends of Denmark der havde som mål at forklare det amerikanske folk Danmarks situation. Fra begyndelsen af 1950-erne var han med til at arrangere ophold i USA for danske skoledrenge, ligesom han deltog i arbejdet med det danske alderdomshjem i New York. 1950-55 var han formand for Danish Luncheon Club i New York, og på den tid begyndte også det arbejde som kom til at optage ham efter afgangen som direktør. 1953 blev H. medlem af den amerikanske Rebild Park komité og tre år senere, 1956, trådte han ind i den danske for 1957 at blive medlem af komiteens bestyrelse og 1959 dens vicepræsident. 1963-69 var han præsident for Rebild National Park Society, Inc. der efter en ændring i organisationen nu havde overtaget komiteernes arbejde. I H.s præsidenttid blev der skabt et helt nyt økonomisk grundlag for Rebildarbejdet. Han fik en lang række firmaer, organisationer og enkeltpersoner til at støtte arbejdet, ligesom der blev oprettet en række nye Rebild-afdelinger. Det var derfor naturligt at H. ved sin afgang som præsident 1969 blev udnævnt til æresmedlem af Rebild National Park Society. Foruden Rebildarbejdet har H. også været aktiv inden for Dansk samvirke i hvis bestyrelse han har siddet siden 1959. H. har siden sin afgang fra Socony-Vacuum Oil haft sin faste bopæl i Schweiz.