Charles Selby, Charles Joseph (August) Selby, 24.10.1755-15.3.1823, baron, grosserer, godsejer. Født i London (Lincoln's Inn Fields), død på Güldenstein, begravet sst. (Hansühn sg.). Efter sædvane i de katolske Gentrykredse som S. ved sin fødsel tilhørte fik han sin opdragelse hos engelske benediktinere i Douai i Flandern, men var i øvrigt som yngre søn fra et majorat bestemt for handelslivet. Allerede 1765 blev der mellem englænderen William Chippendale, som 1760 havde nedsat sig i Kbh., og S.s morfar Nicolas Tuite, som ejede store plantager på Mountserrat og St. Croix, truffet aftale om S.s optagelse i Chippendales firma mod et indskud fra Tuite, og i efteråret 1773 kom S. selv til Kbh. for at indtræde i firmaet der fra 1771 havde part i et sukkerraffinaderi. Han ledsagedes hertil af morbroderen, dansk kammerherre Robert Tuite der 1777 udløste sine medinteressenter af sukkerraffinaderiet som han vistnok derefter drev med S. som kompagnon; S. købte 1795 den anden halvpart af virksomheden som i mellemtiden var overgået til John Good. Efter sin naturalisation løste S. 1777 borgerskab som grosserer i Kbh. og drev derpå, til forskellig tid i kompagni med landsmænd som John Duncan, Samuel Thompson og Christopher Mac Evoy, en – navnlig på Vestindien samt på engelsk-russisk transithandel baseret – forretning hvis muligheder han under de heldige konjunkturer forstod at udnytte med fortrinlig dygtighed. Under krisen efter H. C. Schimmelmanns død forblev firmaet vel ikke urokket; S. fik sin part af de store banklån, men var dog så solidt funderet at han red stormen af, og de tab de talrige krak både her og i Vestindien påførte ham blev rigeligt indvundet under den påfølgende højkonjunktur hvor firmaets handelsflåde nåede sit maksimum, og hvor kornforretninger med den franske republik øgede fortjenstmulighederne. I disse år havde S. optaget Thomas ter Borch som kompagnon, og 1795 trak han sig tilbage fra forretningslivet; selv om han af hensyn til sine sønner vedblev at have ikke ubetydelige midler bundet i virksomheden havde han dog begrænset sin risiko. Sine penge anbragte S. der 1796 blev baroniseret, i jordegods; utvivlsomt ikke alene for at sikre sin kapital, men for at dyrke en dyb medfødt interesse. Købet af Bækkeskov og Bredeshave 1795 gav ham lejlighed til en udstrakt reformvirksomhed med udskiftning og udflytning, indhegning og forbedrede, engelsk-flanderske driftsmetoder, især med hensyn til kvægholdet hvor han lagde vægt på staldfodring og roeavl; han indkaldte engelske arbejdere og eksperimenterede med engelske landbrugsmaskiner. Med Bækkeskovs enkle, af engelsk arkitektur prægede, nyklassicistiske hovedbygning som han 1796 opførte fra grunden har han øget den henrivende egns tiltrækning og sat sig selv et varigt, smagfuldt minde. 1801 frasolgte han Bredeshave; 1799–1804 ejede han endvidere Sparresholm og Rådegård hvor reformerne dog i det store og hele var gennemført ved hans overtagelse således at hans virksomhed væsentlig begrænsedes til skovenes forbedring. 1805 solgte han Bækkeskov med en i forhold til de meget store summer han havde anvendt herpå beskeden fortjeneste; man har søgt grunden hertil i hans i disse år vaklende helbred, men årsagerne til det pludselige salg er ikke overbevisende klarlagt; mulighederne for en sjælelig depression kan ikke afvises; bevarede breve fra tiden omkring hans tilbagetræden fra forretningslivet tyder på det.

Efter sin første hustrus død købte S. 1809 Ourupgård på Falster hvis hovedbygning han ligeledes ombyggede, og hvor han fortsatte sin landbrugsreformatoriske virksomhed som han yderligere udvidede da hans andet ægteskab bragte ham Güldenstein med flere underliggende gårde han tog nu fast ophold i Holsten og skabte i løbet af få år, navnlig på kvægavlens og skovdriftens områder, et virkeligt mønsterbrug (Rantzausfelde), støttet af sin hustru der havde videreført de af Cai Rantzau påbegyndte – navnlig engelsk inspirerede – reformer. Güldenstein gik efter hans død over til sønnedatteren baronesse Ernestine S. (1813–99, gift 1833 med kaptajn Friedrich v. Bülow, 1812-før 82). S. var en lige så dygtig og redelig som ærgerrig og nøjeseende forretningsmand der fulgte hver detalje i sin virksomhed; som landbruger var han initiativrig og offervillig, ikke uden social forståelse, men større teoretiker end praktiker. Han viser sig i sine breve som en højtdannet, fin og taktfuld personlighed, med smag for kunst og æstetik og en ikke ringe menneskekundskab; retsindighed og troskabsfølelse var fremtrædende i hans karakter. Trods sin seje vedhængen ved sin familie og det land for hvis ekspansion han står som en fuldgyldig repræsentant viste han Danmark stor troskab; han var under krigen med England major i landeværnet og skænkede ikke ubetydelige summer til flådens genopbygning. - Agent 1777. Kammerherre 1808. Generalkrigskommissær 1815.

Sønnen Charles Borre S., 31.8.1778-30.7.1849, blev efter skolegang i Douai og London 1799 legationssekretær i Dresden og Stockholm, 1800 i St. Petersborg og var indtil han 1805 blev volontør i udenrigsministeriet midlertidig chargé d'affaires i Berlin og St. Petersborg. 1810–13 var han gesandt hos kong Jérôme af Westphalen og 1820–42 i Haag. De fædrene godser Ourupgård og Kringelborg solgte han 1840 og oprettede 1843 det friherrelige Selbyske forlods der 1873 overgik til dattersønnen grev Preben Charles Bille-Brahe der samtidig fik bevilling til at føre navnet B.-B.-S. Kammerherre 1809. Hofjægermester 1833. Gehejmekonferensråd 1836.

Familie

Forældre: Thomas S. til Biddleston (1711–87, gift 1. gang med Mary Meynell, død 1745) og Eleanor Tuite (1732–1809). Gift 1. gang 26.11.1777 i Kbh. (Frels.) med Birgitte Kirstine Borre, født 22.2.1757 i Kbh. (Frels.), død 1.6.1809 sst. (Garn.), d. af grosserer, senere etatsråd Peter B. (1716–89) og Sophia Aagaard (1735–78). Gift 2. gang 11.9.1811 på Güldenstein med baronesse Anna Ernestine (Nancy) Brockdorff, født 22.3.1767 på Klein Nordsee (Flemhude sg.), død 4.9.1818 på Güldenstein (gift 1. gang 1790 med gehejmekonferensråd, klosterprovst Cai Rantzau (1726–92, gift 1. gang 1761 med Dorothea v. Ahlefeldt (1744–75) til Gaarz og Güldenstein), d. af amtmand i Rendsborg, baron Hans Schack B. (1729–76) til Klein Nordsee og Marutendorf og baronesse Anna Sophie Schack (1741–87).

Ikonografi

Mal., har været tilskrevet C. A. Lorentzen (Fr.borg). Voksrelief, formentlig af C. Lode (sst.). Min. af Cornelius Høyer fra slutningen af 1790'erne (sst.). Malet til hest af F. C. Gröger ca. 1807 (Egeskov; forhen Hvedholm), kopi efter et af disse (Langesø), tegnet kopi af J. C. Valois (forhen Steensgård). Tre min. af L. Fraenckel ca. 1809 (bl.a. Rønningesøgård og forhen Hvedholm). Tegn., måske af W. Heuer (Langesø), efter denne stik af samme. Min. af F. C. Camradt (Fr.borg). Mal. og min. (Dernim ved Ratzeburg).

Bibliografi

Hans Berner Schilden Holsten og Alb. Fabritius: Baron C. J. S.s descendens, 1935 50–53 69. Nyeste skilderi af Kbh. XXXIX, 1823 417–20. Jyllands kundskabstid., udg. P. D. Faber I, s.å. 64–71. Schlesw.-holst.-lauenb. Provinzialberichte XIII, Lübeck, Altona 1824 hft. 2 113f. Fædrenelandsk nekrolog 1821–26, udg. Fr. Thaarup, 1835–44 237–39. Niels Chr. Øst: Materialier til et da. biogr.-lit. lexicon, 1836 565–68.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig