Charles Tharnæs

Charles Tharnæs, Sofus Charles Tharnæs, 9.3.1900-28.1.1952, skuespiller, forfatter. Født i Kbh, død sst., begravet på Frbg. (Solbjerg). Robert Schyberg forberedte T., der da var kontorist, til optagelse i Det kgl. teaters dramatiske elevskole som han var på 1919–21. En egentlig debut fik han ikke, man han udførte nogle småroller – navnet stod første gang på plakaten 8.5.1920 ud for apotekerdrengen Jesper i Mester Gert Westphaler – og 1921–26 søgte han videre udvikling på Folketeatret i et omfattende repertoire (fx Nicolaj i Nøddebo Præstegaard, sønnen i Hvem er hun?og prinsen i Hans Højhed). 1926 vendte han tilbage til Det kgl. teater som han siden tilhørte, og hvor han med elskværdighed spillede de unge, ubekymrede mænd, fx Herløv i Eventyr paa Fodrejsen og Klint i Genboerne, og udførte karakterroller med ypperlige enkeltheder i spillet som undermåleren Dusinius i Cirkus juris, den misundelige Arthuro i Chas og Varlin i Nederlaget, en jævn, retlinet mand af folket. Også i Holberg viste han sin karakteriserende evne, fx som tiener Pedro i Don Ranudo hvor han ifølge iscenesættelsen måtte holde igen på rollens naturlige lune. Det var især T.s område at udtrykke forbløffelse, forfjamskelse, enfoldighed; han kunne være den forlegne, men også den selvsikre unge mand. Blikket var udtryksfuldt, replikken naturlig og ejendommelig stødvis formet. Blandt hans roller var student Lind i Kærligheden'! Komedie, Titus i Rembrandts Søn, Raleigh i Rejsen endt, kostskoleeleven i 18 Aar. Han optrådte sidste gang som Jacques i Som man behager efteråret 1951. – Som forfatter viste han lyrisk evne i digtsamlingerne Grønne Vagabonder, 1920 (s.m. Tavs Neiiendam og Mogens Lind) og Under Løv og Lærker, 1924, og i dagspressen skrev han særprægede kronikker med følsom naturiagttagelse. 1942 opførte Det kgl. teater hans Spurve under Taget, en stemningsfuld og karakteriserende dialog mellem to unge mennesker, mand og kvinde, fra den kbh.ske arbejderstand.