Charlotte Norrie

Charlotte Norrie, Helga Charlotte Norrie, 12.10.1855-19.12.1940, kvindesagsforkæmper. Født i Altona, død i Kbh., urne på Helsingør kgd. Sine første år levede N. i Altona og Rendsborg og kom 1863 til Kbh. Fra sin tidlige ungdom var hun optaget af sociale spørgsmål og ønskede at blive sygeplejerske. 1877-80 virkede hun dog som lærer på den fynske herregård Julskov indtil hun 1880 blev sygeplejeelev på Almindelig hospital hvor hun lærte sin senere mand at kende. 1881-82 var hun ansat på Dronning Louises børnehospital og 1883 begyndte hun sammen med sin senere mand at undervise i sygepleje og nødhjælp. Med stor energi arbejdede hun for at få oprettet en egentlig sygeplejerskeskole, bl.a. offentliggjorde hun 1888 i Ugeskrift for Læger en plan herfor og holdt mange foredrag om sagen der dog først blev virkelighed da Rigshospitalet åbnede 1910. 1899 var hun medstifter af Dansk sygeplejeråd hvis første formand hun blev en kort tid, og 1924 udnævntes hun til æresmedlem. Den internationale sygeplejerskeorganisation International Council of Nurses var hun også medstifter af. Gennem sine erfaringer fra arbejdet med sygeplejerskeuddannelsen blev hun optaget af Dansk kvindesamfunds bestræbelser for at forbedre kvindernes samfundsmæssige stilling og sluttede sig til organisationen. Her blev hun 1898-1904 medlem af Kbh.s-kredsens ledelse og 1898 medstifter af Danske kvinders valgretsforbund. Året efter var hun en af Dansk kvinderåds (det senere Danske kvinders nationalråd) stiftere og valgtes til førstesekretær (dvs. næstformand) indtil 1904. I denne periode fungerede hun ofte som formand under Ida Falbe-Hansens sygdom og formand blev hun 1906-07. Kvindernes internationale samarbejde havde hendes store interesse og hun var med til at stifte International Woman Suffrage Alliance og blev medlem af dets ledelse. Efter kvindernes politiske ligestilling 1915 var hun medstifter af Kvinde-vælger-klubberne der arbejdede for at interessere og oplyse de nye vælgere. Her blev hun formand 1915-20. Det politiske arbejde havde længe optaget hende og allerede 1903-06 var hun med i hovedbestyrelsen for Kbh.s venstreforening.

Hendes mest omfattende organisatoriske indsats blev dog skabelsen af Danske kvinders forsvarsforening (1907-21) som havde til formål at vække forsvarsviljen og ved alle lovlige midler fremme en efter de sagkyndiges mening forsvarlig ordning af Danmarks værn. Denne landsorganisation talte over 50.000 kvinder og udfoldede vældig aktivitet. N. var dens formand 1907-15 og ledede den med stor dygtighed og energi. Efter første verdenskrig blev hun medlem af hovedstyrelsen for Dansk forsvarsforbund til værn for freden. Sin interesse for sygeplejen glemte hun ikke og stiftede 1920 organisationen Ejra som har det formål gennem kurser at lære kvinder sygepleje og nødhjælp, og formandsposten her havde hun 1920-27. N. var en usædvanlig kvinde: idérig, umådelig flittig og i besiddelse af et udpræget organisationstalent.