Christian (biskop)

Christian, d. 1.6.1313, biskop i Ribe. Begravet i Ribe domk. "Christiarnus" skrives biskop C.s navn i de breve der udgik fra hans skrivestue. Vi kender ikke hans far, men biskop Esger af Ribe nævnes som hans onkel. Ligesom Esger var C. alle dage kongehusets tro mand. Han var ærkedegn i Ribe domkapitel da han 1288 blev valgt til biskop. I 25 år styrede han sit stift med energi og tog desuden megen del i rigets sager. Hans tid falder i de urofyldte år efter kongedrabet i Finderup lade -med strid og forhandlinger med de fredløse, hertugen af Sønderjylland, den norske konge og ærkebiskop Jens Grand. Straks efter at C. var blevet biskop tilsagde den unge kong Erik Menved ham erstatning for tab og skade han måtte lide for kongens ære og ret, og gav løfte om at komme til undsætning hvis bispens borg og kirke Møgeltønder blev belejret. Kong Erik er i disse år ofte i Ribe og har stadfæstet adskillige af C.s dispositioner, og på samme vis finder man meget tit biskoppen hos kongen hvor han færdes rundt i riget; snart er han vidne ved kgl. breve, snart afgiver han vigtige kendelser. Han var sammen med Slesvigbispen kongens sendemand i Lubeck 1298, da legaten Isarn dømte i Jens Grands sag, og på rigsmødet i Nyborg 1304 blev det ham pålagt i forening med andre ansete mænd i Ribe stift at foretage undersøgelse og beregning af hver mands indtægt der skulle lægges til grund for en ny ledingsskat; på samme møde fik han det hverv selvfemte at oversætte fra latin til dansk de retsoptegnelser der gik under Thord Lilles navn, gennemgå dem kritisk og forelægge dem til stadfæstelse.

Muligvis har C. styret Ribe stift myndigt uden tilbørligt hensyn til domkapitlet. Det synes som de statutter der blev vedtaget 1298 har brod mod bispen. De er ganske vist fra tiden efter biskop Esgers død da bispestolen stod ledig, men at de drages frem på ny 1298 har vel haft en årsag. C. får i øvrigt godt lov i Ribe Necrologium og i en samtidig årbog fra Ribe. Han forstod at drage rige donationer til domkirken, og selv gav han af sine betydelige midler. 1292 indrettede han et kapel i domkirken, viet Vor frue, Skt. Laurentius og Skt. Thomas af Canterbury, og 1298 skænkede han gods til underhold for tyve peblinge fra Ribe stift, der skulle bo sammen og spise sammen, et kollegium efter middelalderlig skik. N.å. betænkte han yderligere "de fattige skolarer i stenhuset i Puketoft" og skaffede 1303 pavelig bekræftelse på sin stiftelse. - Fra C.s tid stammer "Ribe Oldemoder", den store kopibog over bispestolens og domkapitlets breve etc.