Christian Fenger, 3.11.1840-7.3.1902, kirurg. Født på Brejninggård, Bregning sg., Ringkøbing amt, død i Chicago, begravet sst. F. blev student 1859 fra Herlufsholm og studerede først et år på Polyteknisk læreanstalt, derefter medicin. Under krigen 1864 var han konst. underlæge ved lazarettet i Augustenborg, senere ved et batteri i Assens. Han blev medicinsk kandidat 1867. Straks derefter blev han amanuensis hos den senere berømte ørelæge Wilh. Meyer og var 1869-71 kandidat på Frederiks hospital. Hans under krigen vakte interesse for kirurgi gav sig allerede nu udslag i forskellige videnskabelige arbejder (Subperiostale Operationer (Ollier) og Evidement (Sédillot)), og han gjorde på landbohøjskolen en række undersøgelser på heste over skudsår samt forsøgte at konstruere instrumenter til at fjerne kuglerne med samt til at foretage endoskopi af skudkanalerne. Disse eksperimenter medførte en understøttelse fra krigsministeriet til at deltage i den fransk-tyske krig 1870-71, og han knyttedes jan. 1871 til en international ambulance i Boutaki-Werden (Haute-Sâone) med professor Socin, Basel, som chef. Efter krigen drog F. til Wien for at studere kirurgi og patologisk anatomi hvorefter han hjemvendt 1871 blev prosektor ved kommunehospitalet i Kbh. Her skrev han sin doktordisputats Om Mavekræften, navnlig i Henseende til Bygning, Udvikling og Udbredning, 1874. Desuden offentliggjorde han en del mindre afhandlinger i Nordisk medicinsk arkiv (akut hydronephrose, gonorrhoisk rheumatisme, endoskopi af urethra, om stenose af ostium pulmonale) der forskaffede ham Smiths stipendium. Efter krigskirurgien var nu den patologiske anatomi blevet F.s hovedinteresse. Han forelæste under overlæge F. V. Rasmussens sygdom 1875 som privatdocent og forberedte sig til lektorposten i dette fag ved universitetet der blev ledig ved Rasmussens død. Skuffet i sine forhåbninger ved C. Langes udnævnelse til posten uden konkurrence fandt F. ingen vej åben til universitetet og rejste derfor til udlandet.

De første år (1875-77) praktiserede han i Ægypten hvor han studerede den ægyptiske øjensygdom (trachom) hos skolebørnene og forskellige tropesygdomme (bl.a. schistosoma hæmatobium Bilharzii), først i Alexandria hvor en bror Sophus F. (1847-1910) praktiserede 1873-76, og hvor F. blev medlem af Conseil sanitaire, siden i Kairo hvor han blev ansat som "Médecin du Quartier Kalifa". Han udførte forskellige undersøgelser over tropesygdomme for den ægyptiske regering, men blev selv angrebet af dysenteri; en begyndende leverlidelse tvang ham til at søge til et tempereret klima. 1877 slog han sig da ned i Chicago hvor han hjulpet af sin landsmand, dr. Sigismund Daniel Jacobsen (1837-94) begyndte med almindelig praksis; i foråret 1878 sikrede han sig en plads ved Cook County Hospital for fra nu af til sin død at hellige sig sin gamle kærlighed kirurgien hvis evnerige og brændende flittige dyrker han blev, stærkt støttet af sine store kundskaber i patologisk anatomi, et på den tid i Amerika endnu ikke udviklet fag som F. ved sine sektioner, forelæsninger og videnskabelige arbejder bragte frem til dets rette plads i den videnskabelige og praktiske kirurgi. F. indførte på dette hospital Listers antiseptiske metoder i kirurgien og blev snart den førende kirurg i Chicago. 1880 blev han bestyrer af Rush Medical College's museum og histologiske laboratorium, 1884 professor i kirurgi ved College of Physicians and Surgeons samt senere overkirurg ved Passavant Hospital og German Hospital, 1893 professor i klinisk kirurgi ved Chicago Medical College, senere Northwestern University Medical School og kirurg ved de barmhjertige søstres hospital, 1899 professor i kirurgi ved Rush Medical College i forbindelse med Chicagos universitet og ved en kirurgisk afdeling på Presbyterian Hospital, 1894 overkirurg ved Tabitha Hospital. Ved sine eminente evner som kirurg og patologisk anatom, sin kolossale flid og arbejdsevne samt ved sine talrige videnskabelige arbejder vandt F. sig et stedse mere berømt navn, ikke alene i Amerika hvor patienter og elever fra alle staterne strømmede til ham i Chicago, men også ud over verden. Som lærer i kirurgi og patologisk anatomi blev han ved sin brændende videnskabelige arbejdslyst og store kundskabsfylde samt ved sin stærke personlighed og redelige karakter grundlæggeren af den patologiske anatomi og moderne videnskabeligt underbyggede kirurgi i Amerika. Han producerede meget vægtige videnskabelige arbejder lige til det sidste; blandt de berømteste er hans arbejder over nyrens og ureters samt galdevejenes kirurgi. Hans arbejder giver overalt indtryk af en mand hvis kirurgiske dristighed og mod til at gå ind på nye baner altid er parret med stor klogskab og omtanke og underbygget med de mest omhyggelige anatomiske og patologisk-anatomiske undersøgelser og forstudier. Ved hans 60 års fødselsdag fejredes han ved en festlighed med ca. 500 gæster der overrakte ham en stor sølvpokal. Ved hans død stiftedes "in honor of the great surgeon and teacher" ved subskription Fenger Memorial Association, et fond til kirurgisk studiums fremme og på dettes bekostning blev hans samlede værker udgivet. Siden 1937 afholder Chicagos selskab for patologi årligt en Christian Fengerlecture. 1895 var F. vicepræsident i American Surgical Association og 1901 præsident i Chicago Medical Society og Chicago Surgical Society.

Familie

Forældre: proprietær, senere kammerråd Hans Frederik F. (1816-1901) og Frederikke Mathilde Fjelstrup (Fjeldstrup) (1816-94). Gift 10.8.1878 i Chicago med Caroline Sophie Abildgaard, født 11.9.1857 på Bjørnstrup, Tårs sg., Hjørring amt, død 25.10.1938 i Winnetka, III., USA, d. af gårdejer, senere farmer i Clifton, III., USA, Mads Christian Pedersen (A.) (født 1822) og Ane Marie Larsen (født 1824). – Bror til H. M. F.

Udnævnelser

R. 1901.

Ikonografi

Buste af Rohl Smith, 1894. Stik af Henry Saylor. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i C. F.: Collected works I, Philadelphia 1912 (på dansk i Hospitalstid. 5.r.VI, 1913 1535-40). -H. Cavling: Fra Amerika II, 1897 168. Nich. Senn i Journal of the American medical ass. II, Chicago 1902 5-8. Th. R[ovsing] i Hospitalstid. 4.r.X, 1902 326f. M. Salmonsen: Brogede minder, 1913 97–100. Augusta Fenger: Erindr., 1932 99f 119f 148f. Helen Clapesattle: The doctor's Mayo, Garden City, N.Y. 1943 279-82. E. D. Hirsch: C. F., Chicago 1972. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig