Christian Jürgensen (læge)

Christian Jürgensen, 27.6.1846-9.3.1927, læge. Født i Åbenrå, død i KM., urne på Ass. kgd. Efter skolegang i Flensborg blev J. student fra det v. Westenske institut i Kbh. 1865 og medicinsk kandidat 1873. 1871 opnåede han accessit for universitetets prisopgave (Om Fostrets Stilling og Lejeforandringer under Svangerskabet), var 1873–75 kandidat på Kbh.s kommunehospital og studerede 1875–76 ved forskellige klinikker i udlandet (hos Wilhelm Leube (1842–1912) i Erlangen, Hugo v. Ziemssen (1829–1902) i München samt i Wien) og nedsatte sig derefter i Kbh. som praktiserende læge med fordøjelsesorganernes sygdomme som speciale. Han var den første læge herhjemme der dyrkede dette speciale, og blev ikke altid mødt med forståelse. 1889 oprettede han en klinik for fordøjelsessygdomme og blev s.å. dr.med. (Om Mavefunktionsundersøgelse og Saltsyremangel i Mavesygdomme). Allerede før sin disputats havde han skrevet talrige afhandlinger om fordøjelsessygdomme og diætetik, således 1888 Grafisk Fremstilling af de menneskelige Fødemidlers kemiske Sammensætning med en tavle vedrørende prisbilligheden, et instruktivt værk der vandt stor udbredelse (8. oplag 1921, på tysk i flere oplag), og s.å. Mad og Drikke, en almenfattelig vejledning for sunde og syge (3. oplag 1902). 1890 foretog J. med offentlig understøttelse en udenlandsrejse for at studere brødbagning og bageriforhold og agiterede kraftigt for forbedringer på disse områder. Han virkede som privatdocent og begyndte 1905 at afholde kogekurser for læger og medicinske studerende der var til stor gavn og til hvilke han senere opnåede statsstøtte. Han arbejdede kraftigt på at få oprettet et professorat i diætetik, desværre uden held. Da han 1925 ophørte med sine kogekurser blev de henlagt under professoratet i hygiejne med en særlig leder. J. afholdt også kogekurser i Hamburg (1912), Kiel (1913), Stockholm (1916) og Uppsala (1918). 1909 udgav han Kogelærebog og praktisk Kogebog for læger, hygiejnikere, husmødre, kogeskoler; den udkom 1911 på tysk og opnåede vistnok større succes i Tyskland end i Danmark. Det er en stor, efter systematikkens strengeste fordringer anlagt bog, tør og noget upraktisk, mere for videnskabsmænd end for praktiske udøvere af kogekunst. 1917 udkom på tysk J.s vistnok betydeligste værk Allgemeine diätische Praxis. Hans strenge fordringer til systematisk ordning af stoffet, hans forsøg på at gøre diætetikken overskuelig og international ved mange nybetegnelser, hentede fra det græske sprog, gør bogen tung og vanskeligt tilegnelig, men for videnskabsmænd på diætetikkens område var den af stor værdi. Som alle hans afhandlinger var den gennemsyret af tanken om, at diæten burde være lægens vigtigste hjælp i kampen mod sygdomme, og han udtrykte i slutningsbemærkningen et sikkert håb om at det også engang vil blive således. Også for legemets fysikalske pleje interesserede J. sig, særlig for fægtekunsten som han dyrkede op i en høj alder, og hvorved han holdt sig selv smidig og rank. J. var delegeret og ærespræsident ved kongres for næringsmiddelkemi i Wien 1891. -Tit. professor 1903.