Christian Matthiæ, Carsten Thiessen, 1584-22.1.1655, teolog. Født i Eppenwöhrden i Ditmarsken, død i Utrecht. M. studerede i Strasbourg og Giessen og blev 1614 rektor ved gymnasiet i Durlach. 1617 disputerede han for doktorgraden i Giessen og blev det følgende år professor i teologi ved universitetet i Altdorf. Holger Rosenkrantz den lærde optog kontakt med ham og tilbød ham senere et professorat i Sorø. Foreløbig blev han dog på sin post som superintendent i Meldorf i Sydditmarsken (fra 1622), men kom snart på kant med Christian IV fordi han protesterede mod at kongen besatte præsteembeder uden om ham. Han måtte sidde fængslet i Krempe et stykke tid, og imens blev Johs. Clüver, professor i Sorø, udpeget til hans efterfølger. Men M. blev nu kaldet af kongen til det ledige professorat i Sorø hvor han samtidig blev tysk præst. Her lagde han sig imidlertid ud med professor Johs. Meursius som han beskyldte for at påvirke de studerende i calvinsk retning. Han var dog stadig så velanskreven at han blev kaldt til Kbh. for at vie tronfølgeren prins Christian og prinsesse Magdalena Sibylla. En senere strid med hovmesteren for Sorø akademi, Just Høg (1584-1646), førte til at han nedlagde sit embede. M. drog til Leiden i Holland i 1639 og blev det følgende år præst for den lutherske menighed i Haag. Her truede hans lutherske ortodoksi med at splitte menigheden, og han blev afskediget 1643 hvorefter han levede sine sidste år i Utrecht. M. udsendte et stort antal skrifter inden for teologi, politisk filosofi og moralfilosofi. Navnlig var hans teologiske arbejder skattede og roses bl.a. i høje toner af Jesper Brochmand. Selv om M. var en udpræget ortodoks skoleteolog, som gjorde brug af alle den aristoteliske metafysiks kategorier, anvendte han også den ramistiske logik som pædagogisk værktøj. Hans skrifter må derfor have været usædvanlig lette at tilegne sig for samtiden. Også hans to udgivne prædikener i anledning af den udvalgte prins' bryllup (1637) blev sat højt og anbefalet af Brochmand som eksempler på mønstergyldig skriftbehandling.

Ikonografi

Stik af Simon de Pas, 1637, og af W.P. Kilian.

Bibliografi

Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887-89 42-44 321-23 (breve). -Gottlieb Spitzel: Templum honoris reseratum, Augsburg 1673 203-10. J. Moller: Cimbria lit. I. 1744 384-89. E. G. Tauber: Udsigt over Sorø akad.s forfatning, 1827 244f. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896. Jakob Loosjes: Naamlist van predikanten der luthersche kerk i Nederland, Haag 1925 188f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig