Christian Rimestad, 22.3.1830-4.10.1894, højesteretsassessor, politiker. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). Både af ydre og af væsen var R. modsat sin meget ældre bror C. V. Rimestad. Hvor denne var spontan, udadvendt, robust og alfavnende, viste den yngre bror sig som den eksklusive, svagelige, logisk tænkende embedsmandstype. Hans vej gik da også den lige vej fra jurastudiet over justitsministeriet til retsvæsenet. Hans evner som jurist var usædvanlige. Som 48-årig blev han højesteretsdommer (1878) og medlem af den tungt arbejdende, men grundige første proceskommission, siden af mange andre lovforberedende kommissioner. Ligesom sin bror søgte han tidligt ind i politik, 1861–64 valgt i Nykøbing Sjælland, siden i Kbh.s 1. kreds hvor han dog 1884 blev fældet af Herman Trier. Som folketingsmand var hans styrke den lidenskabsløse saglighed. Han førte dommerens procedure med sig ind i rigsdagens debatter. Når han blev en forgrundsfigur i folketingssalen var det ikke på grund af sin veltalenhed; også heri var han modsat sin ældre bror. "Han havde" – med hans fag- og partifælle professor C. Goos' ord – "sit organ imod sig, og han havde ikke altid let ved at finde sin form. Men han gennemarbejdede sit stof i alle enkeltheder og hans klare logik og vægtige argumentation, ofte tilsat en skarp og rammende satire, skaffede ham i fortrinlig grad tingets øre". Oprindelig var han nationalliberal, var på dettes vegne ordfører Ved forhandlingen 1864 i rigsrådet forud for freden i Wien. Efter 1870 gled han sammen med andre nationalliberale over mod højre og blev en af dette partis stærke kræfter i debatten om de forfatningsretlige stridspunkter. Under grundlovskampen 1865–66 havde han understreget, at forfatningens § 25 ikke kunne bruges til provisoriske love, et synspunkt som han siden fragik, selv om han kun tøvende godtog H. Matzens ekstreme synspunkter her – se således hans diskussion med Ludvig Holstein (1839–1912) 6.3.1884. Uden for rigsdagen deltog han nødigt i partipolitik, nåede ikke at få det samme skær af fanatisme som andre af højres politikere. Han nød derfor sympati også blandt venstres medlemmer i folketinget. "Det bedste vi har kendt af højremænd" sagde Viggo Hørup siden om ham.

Familie

Forældre: justitsråd, kontorchef i Danske kancelli, senere birkedommer og -skriver i Kbh.s amts nordre birk Christian Olsen R. (1781–1832) og Anine Wilhelmine Richter (1796–1877). Gift 14.6.1862 i Kbh. (Frue) med Nathalia Westrup, født 3.9.1836 i Kbh. (Helligg.), død 27.7.1911 på Nordskov ved Hellebæk, d. af silke- og klædehandler Carl Wium W. (1801–69) og Jensine Steffine Christiane Heegaard (1807–51). – Far til Christian R. (1878–1943). Bror til C. V. R.

Udnævnelser

R. 1875. DM. 1877. K.2 1888. K.1 1892.

Ikonografi

Tegn. af Constantin Hansen, 1856 (Fr.borg). Buste af C. Petersr 1883 (sst.). Afbildet på træsnit af Holstebrosagen i Højesteret 1886 efter tegn. af K. Gamborg. Foto.

Bibliografi

Vilh. Topsøe: Politiske portrætstudier, 1878 158–62. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 272–75. C. St. A. Bille i III. tid. 14.10.1894. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). Axel Linvald m.fl.: Kbh.s brandforsikr. 1731–1911, 1913. Edv. Brandes i Politiken 22.5.1924

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig