Christian Sørensen

Artikelstart

Christian Sørensen, 7.5.1818-30.1.1861, typograf, opfinder. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Sin barndom tilbragte S. under fattige kår; allerede tidligt måtte han tjene til føden ved at gå til hånde i et væveri, hvilket havde til følge at hans skolegang blev stærkt forsømt. 13 år gammel kom han i guldsmedelære, men opgav efter halvandet års forløb dette fag og blev sætterlærling i et lille kbh.sk bogtrykkeri. Senere fik han ansættelse hos Bianco Luno. Et medfødt anlæg for spekulationer over mekaniske problemer førte ham her ind på at udtænke metoder der kunne lette den besværlige og langsommelige håndsætning, og han besluttede til sidst at forsøge at konstruere en sættemaskine. Forskellige steder i udlandet havde man arbejdet med konstruktionen af sådanne maskiner, men uden at være nået til et tilnærmelsesvis tilfredsstillende resultat, og de der hidtil var bygget betragtedes med rette kun som mekaniske snurrepiberier uden praktisk betydning. Med hårdnakket stædighed gik S. i gang med forsøget på at løse problemet og skabe en praktisk anvendelig sættemaskine. I otte år, fra 1838 til 1846, arbejdede han uafladelig med de mange enkeltheder og kunne derefter give sig i lag med den endelige konstruktion. En understøttelse fra det Reiersenske fond 1846 gav ham midler til at bygge en model som han ved Jonas Collins hjælp fik lejlighed til personlig at forevise for kong Christian VIII der fattede interesse for opfindelsen. S. fik eneret på fremstillingen, og en ny understøttelse fra det Reiersenske fond 1849 satte ham i stand til at forlade typografien og lade sig uddanne som mekaniker så han helt kunne hellige sig opfinderarbejdet. Hans første sættemaskine Tacheotype der foruden at sætte typerne også kunne lægge dem af efter brugen, hvilket var noget helt nyt, blev med Constant Dirckinck-Holmfeld som financier bygget til og udstillet på verdensudstillingen i London 1851 hvor den imidlertid ikke vakte synderlig opmærksomhed. Den var da også på dette tidspunkt endnu ret ufuldkommen, kunne kun med vanskelighed betjenes af andre end opfinderen selv og skulle behandles med den yderste forsigtighed for at holdes i gang. Trods dette nederlag tabte S. ikke modet, men tog straks fat på at afhjælpe manglerne, og han havde endelig det held fra den ene af Fædrelandets redaktører J. F. Giødwad at få bestilling på en maskine til anvendelse i bladets sætteri. Denne viste sig her så brugbar at den med to mands betjening kunne udføre fem mands arbejde, og 1854 bestilte Giødwad en ny maskine efter i en artikel i bladet at have slået til lyd for opfindelsen. Denne nye maskine, den tredje og sidste S. kom til at bygge, blev udstillet på verdensudstillingen i Paris 1855 og vakte her stor opsigt. Den belønnedes med udstillingens højeste pris, og af kejser Napoleon IIIs hånd modtog S. guldmedaljen og et æresbanner. Som følge af denne succes fik han adskillige tilbud om finansiering til udnyttelse af opfindelsen, og efter at have afslået en anmodning om at komme til USA besluttede han sig til at blive i Paris og gik i kompagni med et par franskmænd som stillede en gylden fremtid i udsigt. De afslørede sig imidlertid som et par svindlere, og bedre gik det ikke med et nyt kompagniskab, således at pariseropholdet som varede lige til 1859 kun bragte S. der helt manglede forretningssans skuffelser. Kun ved offentlig og privat understøttelse fra hjemlandet lykkedes det ham at holde sig oppe, og til sidst måtte han i den yderste nød vende tilbage til Danmark. Her fik han arbejde ved sine to maskiner hos Fædrelandets bogtrykker Louis Klein, men kort tid efter hjemkomsten døde han. Først efter døden nåede anerkendelsen ham. Der arbejdedes længe fra forskellige side herhjemme ihærdigt på at få hans opfindelse ført ud i livet, men maskinen blev trods de mange sindrigt udtænkte enkeltheder snart uhjælpeligt distanceret af nye udenlandske opfindelser. Den anerkendes dog stadig som et betydningsfuldt led i sættemaskinens almindelige udvikling. -Foruden sættemaskinen har S. også gjort andre opfindelser, han har således konstrueret en meget brugbar skriftstøbemaskine, en forbedret bogtrykpresse og et kontrolur til vogne, en forløber for taksameteret.

Familie

Forældre: arbejdsmand Christen S. (ca. 1786–1841) og Margrethe Andersdatter Clausen (ca. 1787–1849). Gift 10.11.1843 i Kbh. (Frue) med Ane Madsen, født 9.10.1820 i Kbh. (Fødsst.), død 16.9.1908 sst., d. af hørhegler M. (død senest 1834) og Kirstine Marie Halvorsen.

Udnævnelser

F.M.l. 1854.

Ikonografi

Litografi 1861 efter foto, efter samme tegn. af Jul. Rosenbaum (Kgl. bibl.) og et par træsnit 1861 og 1875. Stengravering 1861, efter denne træsnit 1868. Relief af A. Paulsen, 1894. Mal.

Bibliografi

C. Nyrop i Månedsskr., udg. af Industriforen. i Kbh. IV, 1869 129-42 161–67 193–203. Jacob C. F. Nielsen: C. S. og hans sætte- og aflæggemaskine, 1891. Bogtryk-kerbl. XIII, 1918 267–69. Johs. Bertelsen og C. Moegreen C. S., 1941.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig