Christian Wernicke

Christian Wernicke, Christian Wernigke (Werneck, Warneck), 1.1.1661-5.9.1725, diplomat, forfatter. Født i Elbing, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). W. blev student 1678 fra Thorn og studerede derefter i Kiel. Han gjorde her bekendtskab med statholder Ditlev Rantzau og boede nogle år i hans hus som privatsekretær eller lærer. Derefter tog han på rejser, opholdt sig tre år i Paris hvor han påvirkedes af Nicolas Boileau-Despréaux og siden flere år i London. 1696 kom han til Danmark og søgte forgæves dansk tjeneste, boede derefter flere år i Hamburg, beskæftiget med litterære sysler. Han havde fra tidlig ungdom været digter; nu udgav han 1697 sit hovedværk Ueberschriffte oder Epigrammata in kurtzen Satyren kurtzen Lob Reden und kurtzen Sitten Lehren bestehend der 1704 kom i en ny forøget og omarbejdet skikkelse og ved sit angreb på den anden schlesiske skoles svulst gav anledning til en heftig litterær fejde, men dog også anerkendelse fra G. E. Lessing og J. G. v. Herder. Omsider lykkedes det 1708 W. at komme i dansk tjeneste, idet han udnævntes til legationssekretær i Paris hvor han dog synes at have fungeret som chargé d'affaires. Han beholdt posten til 1723, men savnede fornøden diplomatisk begavelse til at bestride den fyldestgørende under de vanskelige internationale forhold, og hans indberetninger viser ham mere som skønånd end som statsmand. En yderligere belastning var det at han efterhånden blev stærkt forgældet. 1723 blev han hjemkaldt, og da håbet om at blive betænkt med gesandtskabet i Spanien bristede, rejste han 1725 til Danmark hvor han kort efter døde. Han har ved sine epigrammer fået et vist navn i Tysklands litteraturhistorie; personlig var han mest af alt en eventyrer og en lykkeridder. – Kancelliråd 1708. Justitsråd 1713. Etatsråd 1718.