Christiern Hemmingsen

Christiern Hemmingsen, 1378-21.1.1455, biskop i Ribe. Død i Ribe, begravet i domk. sst. H. tilhørte en sjællandsk lavadelsslægt hvoraf flere medlemmer fungerede som fogeder for Roskildebispen. H. fandt selv den gejstlige løbebane mere attraktiv, blev tidligt kannik i Roskilde og sendtes til Paris for at studere. Han må øjensynlig have haft samme talent for boglige sysler som han senere dokumenterede for godsadministration, i alt fald blev han ved biskop Peder Jensen Lodehats indflydelse og med pavelig accept i en meget ung alder domprovst i Roskilde. Præposituret blev aflønnet med det gamle Osted præbende hvortil på grund af økonomiske vanskeligheder det nygrundlagte Skt. Laurentii kapel var blevet annekteret. I løbet af sin knapt 15-årige periode som domprovst lykkedes det H. at få bragt den kriseramte Skuldelevgård på fode, bl.a. ved at forøge den med det tilstødende "Provstevænget". Ved siden af sine embedspligter overkom han at genopbygge øde gods som han havde i forpagtning af klostre, borgerlige og adelige. Han var i høj grad en handlingens mand som ikke altid gav sig tid til at fæstne sine retshandeler på pergamentet. Til gengæld undslog han sig ikke for at komme rejsende den lange vej fra Ribe for at forklare indholdet af et mageskifte han som provst havde foretaget med Frue kloster i Roskilde. Da Peder Lykke 1418 blev ærkebiskop fulgte H. efter ham som biskop i Ribe. Ifølge Skibykrøniken skal han have været kong Eriks afsending på konciliet i Basel, en efterretning der dog hverken finder støtte i samtidige kilder eller i det omfattende materiale der foreligger vedrørende kirkemødets historie. Som medlem af rigsrådet deltog han i talrige møder og forhandlinger; han var medunderskriver af rigsrådets opsigelsesbrev til kong Erik 23.6.1439, og i hans domkirke blev Christoffer af Bayern kronet nytårsdag 1443. Om H.s styre af Ribe stift gennem mere end en menneskealder er forbløffende lidt bekendt. Et resultat af hans virkelyst var dog at han i Ribe domkirke indstiftede et alter med tilhørende kapel indviet til Roskilde stifts særlige skytshelgen Skt. Lucius. Et halvt år før sin død nedlagde han sit embede på grund af alder og svagelighed.