Christine Stampe, Christine Marguerite Salome Stampe, 20.4.1796-5.5.1868, baronesse, forfatter. Født i Fredericia, død på Nysø, begravet i Præstø. S. er en af de ikke mange danske kvinder hvis hjem har været samlingssted for tidens betydelige mænd inden for dansk litteratur, kunst og videnskab, nærmest som Friederike Bruns, mindre som Johanne Luise Heibergs. Særlig for Bertel Thorvaldsens rige alderdomsproduktion har hun ved sin opofrende gæstfrihed skabt betingelser. Som mange af tidens kvinder havde hun ikke fået nogen ordentlig skoleuddannelse, hendes ortografi er fantastisk. Men ved sit ophold i mange forskellige miljøer, danske og fremmede, erhvervede hun, der i sin ungdom var smuk og levende, sig megen verdensdannelse og øvelse i at omgås alle slags folk. Faderen var reformert præst i Fredericia, og sproget i hjemmet var fransk; moderen var tysk, og familien havde nær forbindelse med England. 15 år gammel blev hun forældreløs og levede derefter flere år i Italien hos et par brødre der var købmænd i Napoli og Livorno. Deres hjem var samlingssted for mange danske Italiensfarere; broderen Jean i Napoli bidrog senere (1825) til at bringe Carsten Hauch på ret køl efter amputationen af hans ben og hans selvmordsforsøg. Ligesom flere af familien var S. noget af et kunstnertemperament og malede ganske kønne landskaber. I Italien udvikledes hendes kunstsans, og særlig beundrede hun Thorvaldsen der jo havde en stilling som renæssancens store kunstnere. Ved sit giftermål med den unge baron som hun traf i en af brødrenes hjem blev hun en rig og fornem dame. 1827 arvede han baroniet Nysø. Hun blev selv nødt til at overtage styrelsen af godserne da han efter et par akutte anfald af sindsforvirring i ungdommen ikke kunne påtage sig noget virkeligt arbejde selv om han – sine mange mærkelige vaner til trods – altid var en elskværdig vært. Efter sine italienske brødres eksempel gjorde hun Nysø og om vinteren hjemmet i Kbh. til et samlingssted for mange af tidens bedste mænd: N. F. S. Grundtvig der fra sine Præstøår var familiens sjælesørger, Adam Oehlenschläger, Hauch, B. S. Ingemann, H. C. Andersen, H. P. Holst, N. L. Høyen, F. C. Sibbern, H.C. Ørsted, H. N. Clausen, W. Marstrand, G. Bindesbøll o.a. De deltog i husets fornøjelser og skrev sange til dets fester.

Særlig betydning for dansk åndsliv fik gæstevenskabet med Thorvaldsen 1838–44. S. havde efter Høyens opråb 1837 begejstret virket for indsamlingen til museet. 1839 hentede hun Thorvaldsen til Nysø; helstøbte personligheder som de var fandt de hurtigt hinanden. Han der aldrig havde kendt et hjem fandt det her. Af begejstring for hans kunst, af moderlig følelse for hendes "store Dreng", noget vel også af forelskelse i den statelige mand, ofrede hans "Gamle Mutter" sig helt for ham, udstyrede hans store og uhyggelige lejlighed på Charlottenborg, indrettede værksteder for ham på Nysø, æltede 1er for ham, læste højt for ham under arbejdet, narrede ham til at tage fat og fandt sig, trods sin med årene noget hårde karakter, i hans urimeligheder. Når Thorvaldsen ikke sank helt hen i selskabelighed og dovenskab som det første år i Kbh., men fik en rig blomstring i sin kunst, er det for en stor del hendes fortjeneste. På Nysø blev mange af hans alderdoms storværker til: den skønne statue af ham selv støttende sig til "Haabet" (som "et portrait til min Veninde"), gangen til Golgata for Frue kirke og Kristus i Emaus til Stavreby kirke under Nysø, de livfyldte relieffer af satyrer og bacchantinder, de mange relieffer om Amors spil o.a. De mange gipsafstøbninger og tegninger som Thorvaldsen skænkede sin veninde danner en anselig samling på Nysø. Et enestående vidnesbyrd om finheden i Thorvaldsens første udkast er de lermodeller som baronessen frelste fra den sædvanlige tilintetgørelse ved tålmodigt at liste dem ud af støbeformene og efter en retouche af kunstneren lod brænde. Højdepunktet i samlivet var da familien S. 1841 i sin firspændige rejsevogn kørt med Thorvaldsen til Rom, blev delagtig i hans fyrstelige modtagelse ned gennem Europa og senere holdt et stort og gæstfrit hus for kunstnerne i Rom. Det var også efter en aften i S.s hjem at Thorvaldsen fandt sin lykkelige død i Det kgl. teater. Om det rige samliv i Thorvaldsens sidste år har S. på grundlag af dagbogsoptegnelser fortalt i en henrivende bog, skrevet som hun fortalte, et smukt mindesmærke over to betydelige personligheder.

Familie

Forældre: præst ved Fransk ref. k. i Fredericia Jean Marc Dalgas (1756–1811) og Marie (Manette, Mariette) Aldebert (død 1813). Gift 12.2.1820 i Napoli med baron Henrik S., senere besidder af baroniet Stampenborg, født 30.12.1794 i Kbh. (Holmens), død 11.6.1876 på Nysø, s. af lensbaron Holger S. (1754–1827) og Kirsten Kaas (1766–1842). – Søster til C. Dalgas.

Ikonografi

Mal. af C. A. Jensen, 1827 (Thorvaldsens mus.), gentagelse 1828. Tegn. af J. V. Gertner, 1839. Afbildet på relief af Thorvaldsen, 1840 (Nysø). Tegn. af Constantin Hansen, 1841 (sst.). Mal. formentlig af A. Küchler ca. 1842 (sst.). Buste af Thorvaldsen, 1842 (Thorvaldsens mus.), efter denne sten-gravering 1851, hugget i marmor af F. G. Hertzog, 1851 (Nysø). Afbildet på tegn. af W. Marstrand fra beg. af 1840erne (Thorvaldsens mus.). Tegn. af C. Dalgas, 1847. Afbildet på mal. af P. C. Skovgaard, 1855. Mal. af Marstrand, 1860 (Nysø). Afbildet til hest på akvarel af P. C. Skovgaard og på mal. af samme. Tegn. af J. A. Jerichau. Min. Foto.

Bibliografi

C. S.: Erindr, om Thorvaldsen, udg. Rigmor Stampe, 1912. – Alb. Repholtz: Thorvaldsen og Nysø, 1911. -Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig