Christoffer Urne (lensmand)

Christoffer Urne, 27.10.1593-27.9.1663, statholder i Norge, rigskansler. Født på Halsted kloster, død på Nielstrup, begravet i Nykøbing F. U. blev gennem otte år opdraget hos landsdommer Lauge Beck. 1605 kom han i Sorø skole og hans "grande tour" 1609-15 gik til Tyskland (1609 var han immatrikuleret ved univ. i Heidelberg), Schweiz (1611 imm. i Basel, 1613 i Geneve) og Frankrig. Efter hjemkomsten blev han 1615 sekretær i danske kancelli og allerede 1617 rentemester. Som løn fik han 1617 et prælatur i Roskilde, 1619 et i Viborg der 1622 ombyttedes med yderligere et i Roskilde (til 1629), 1623 et prælatur i Lund og 1624 et kanonikat sst. (til 1627). Desuden var han 1622-29 forlenet med det lille Svendstrup len. Han var således særdeles godt aflagt hvilket uden tvivl kompenserede for hans beskedne fædrenearv. 1625 takseredes han således til blot en enkelt rostjenestehest. 1627-29 var han forlenet med Ålholm og Nykøbing len. 1627 blev han desuden krigskommissær på Lolland-Falster, og 1628 var han en overgang kommandant på Fehmern. 1629 blev han rigsråd og samme år statholder i Norge hvor han afløste sin forgænger som rentemester, Jens Juel. U. havde således gjort en særdeles hurtig karriere der uden tvivl skyldtes dygtighed men sikkert også specielt gode relationer mellem slægten Urne og Christian IV. Af U.s syv brødre blev seks hovedlensmænd, tre rigsråder og to rigsembeds-mænd (den syvende bror afstod fra embedsbanen). U.s norske administration er ikke nærmere undersøgt, men formentlig har han fortsat den centralisering Jens Juel havde påbegyndt, og som var forudsætningen for efterfølgeren Hannibal Sehesteds reformer. 1642 fratrådte han og blev lensmand på Tranekær, og under krigen 1644-45 var han krigskommissær for Fyn og Langeland og havde overopsynet med områdets forsvar. Han var mellem de danske delegerede ved fredsforhandlingerne i Brömsebro 1645. 1645 ombyttede han Tranekær med Dragsholm len. 1643 havde han fungeret som vikar for rigskansler Just Høg under dennes sendelse til fredskongressen i Osnabrück, og 1646 efterfulgte han Høg i denne stilling der s.å. sammen med det norske statholderembede ophøjedes til rigsembede. 1646 ledsagede han Christian IV til den norske herredag i Kristiania. 1647 var han medlem af en ad hoc nedsat finanskommission. S.å. forlenedes han med Odense provsti.

U. var mere monarkistisk indstillet end flertallet i rigsrådet og var en afgjort modstander af landkommissærerne. Under stændermødet foråret 1648 indtog han en moderat holdning og var modstander af for skrappe begrænsninger af kongemagten. Om hans personlige forhold til Frederik III vides ikke meget, men 1658 blev han regnet til den kreds af råder der mistroede Frederik III. S.å. ombyttede han Dragsholm med Lyse kloster i Norge og 1659 dette med Hardanger len og Halsnø kloster. På stændermødet 1660 overbragte han 17.10. kongen adelens privilegiekrav, og 18.10. bar han kronen ved hyldingen. Han trådte straks efter tilbage som rigskansler og gjorde sig ikke senere gældende. Han blev anset for en lærd mand og ejede en af tidens største danske bogsamlinger. Efter faderen arvede han Årsmarke (Knuthenborg, Musse hrd.) og fik med sin hustru Søbysøgård (Bjerge hrd.). Desuden købte han Nielstrup (Musse hrd.) og Fårevejle (Langelands nørre hrd.). 1647 takseredes hans gods til 585 tdr. hartkorn, forbløffende lidt i betragtning af at han 1629-43 som norsk statholder havde haft Akershus len, det for lensmanden mest givtige af alle danske og norske len, og som både hans forgænger og efterfølger blev styrtende rige på. Muligvis har han foretaget andre investeringer end jordegods, men herom vides intet. I 1650erne var hans økonomiske forhold meget slette.