Claus Daa

Artikelstart

Claus Daa, 10.8.1579-30.3.1641, rigsråd, rigsadmiral. Født på Ravnstrup, død på Fraugdegård, begravet i Herlufmagle k. D. kom 1587 i Sorø skole. 1591 blev han sendt til udlandet hvor han bl.a. opholdt sig i Gent. 1593 immatrikuleredes han i Herborn, senere i Genova. Han var hjemme ved Christian IVs kroning 1596, men 1597 opholdt han sig i Basel, og 1598 var han i Speyer. 1600-03 var han hofsinde. 1609 blev han fænrik ved den jyske rostjenestes røde fane. Han deltog i Kalmarkrigen og forfremmedes til ritmester. 1606-13 var han forlenet med Skivehus; 1614 fik han Trondhjemgaard som han 1620 ombyttede med Vestervig som 1624 atter ombyttedes med Dragsholm. 1625 blev han rigsråd, og 1626 var han krigskommissær ved hæren i Tyskland og udsending ved fredsmødet i Braunschweig, men rejste hjem august samme år på grund af sygdom. Han hørte til den kreds af rigsråder der indtog en skeptisk holdning til Christian IV som politisk og militær leder, og som 1628 gennemtrumfede at rigsrådet fik den absolutte kontrol med krigsfinansieringen. Alligevel blev han 1630 rigsadmiral og ledede aktionen mod Hamburg 1630. Christian IV var imidlertid utilfreds med D. og bebrejdede ham hans tøven og mangel på initiativ. 1631 sendtes han sammen med Frederik Günther til Haag for på Christian IVs vegne at mægle mellem Generalstaterne og Spanien. Desuden skulle de forhandle med England om udbetaling af subsidier, men forhandlingerne førte ikke til noget. 1632 var D. udsending ved landdagen i Rendsborg, og han deltog i flere rettertingsrejser til Norge. D. var formentlig en af hovedmændene bag oprettelsen af det såkaldte generalkrigskommissariat 1637, en institution hvorigennem rigsrådet sikrede sig kontrollen med den hvervede hær og med de overordentlige landeskatter. Selv blev han generalkommissær for Sjælland. 1640 var han atter admiral for flåden der på grund af det spændte forhold til Nederlandene gjordes kampklar. D. besad en betydelig og stadig ekspanderende godsrigdom. 1625 takseredes han til 2.722 tdr. hartkorn, men 1638 til ca. 3.600 tdr. Hans hovedbesiddelser lå på Sjælland hvor han bl.a. ejede Holmegård hvis nuværende hovedbygning han opførte 1635, Ravnstrup og Borreby. På Fyn ejede han Fraugdegård og i Jylland Bonderup.

Familie

Forældre: Oluf D. til Ravnstrup (1547-1600) og Dorthe Henriksdatter Friis (1543-1618). Gift 1. gang 22.4.1604 i Århus med Dorthe Henriksdatter Below, født 21.7.1588 på Spøttrup, død 9.12.1609 på Ravnstrup, d. af rigsråd Henrik B. (1540-1606) og Lisbet Lauridsdatter Skram (1563-1600). Gift 2. gang 2.5.1613 i Viborg med Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg, født 1592 på Bonderup, død 10.4.1641 på Fraugdegård, d. af Valdemar P. til Jernit og Bonderup (1557-1607) og Ide Jørgensdatter Lykke (1560-1618). – Far til Oluf D. (1606-71) og Valdemar D.

Udnævnelser

Hv.R. 1633.

Ikonografi

Malet på epitafium fra 1634 (Herlufmagle k.).

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid I-II, 1883-88. – Danm.s adels årbog LXI, 1944 II 18. Hans Mikkelsen: Ligprædiken over C. D., 1641. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. I, 1876 (reprotryk 1972). H. D. Lind: Kong Kr.IV og hans mænd på Bremerholm, 1889 (reprotryk 1974) 45f.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig