Collin, Slægten Collin føres tilbage til Niels Baltzersen, (ca. 1623-59) præst i Åstrup, Gørding herred, hvis søn Jens Nielsen blev vejer og måler i Kolding, hvoraf navnet er afledt. Dennes sønnesøn var handelsmand og lotteriinspektør i København Jonas Baltzersen Collin (1705-70), der var far til lotteriinspektør Niels Collin (1736-97).
Journalisten Edgar Collin var gift med Augusta Magdalene Hansen (1841-1894), datter af kongelig kammersanger Jørgen Christian Hansen (1812-80). Finansdeputeret Jonas Collin (1776-1861) var gift med Henriette Christine Birckner f. Hornemann (1772-1845), enke efter sognepræst Michael Gottlieb Birckner, og zoologen Jonas Collin (1840-1905) var gift med Benedicte Knudtzon (1856-1940), datter af grosserer P.C. Knudtzon.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.