Dan Sterup-Hansen

Dan Sterup-Hansen, 3.10.1918-2.7.1995, maler, grafiker. Dan Sterup-Hansen gik ikke mange svinkeærinder før han var sig sin bestemmelse som billedkunstner bevidst. Allerede som 16-årig udstillede han sammen med sin jævnaldrende kammerat Albert Mertz i et københavnsk kunstgalleri og et par år efter, i 1936, efter et forberedende kursus hos Bizzie Høyer på Teknisk skole, var han i gang med studierne som elev på kunstakademiet i Kbh., og her fik professor Aksel Jørgensen gennem sin disciplin og indsigt afgørende indflydelse på ham. Af Aksel Jørgensen lærte Dan Sterup-Hansen sig nødvendigheden af en grundig og konsekvent udført billedopbygning fortrinsvis på basis af modelstudiet. Det indgående studium af de kunstneriske love og principper var fra starten af stor betydning for ham, som jævnsides med sine studier dyrkede det jævne folkeliv i hovedstaden og dens omgivelser.

Det er i så godt som alle sammenhænge mennesket og det menneskelige optrin der udgør hans billedverden. Dan Sterup-Hansen malede meget, arbejdede en del i keramik og mosaik, men det er grafikken og tegningen der danner hovedparten i hans store produktion. Trods det dybe humanistiske engagement der fastholdt Dan Sterup-Hansen i hans interesse for mennesket og dets vilkår i den moderne verden er hans kunst ikke overvældende frodig i anekdotisk, fortællende henseende. Han var nøgtern og fåmælt i sin motivbehandling, den pædagogisk-teoretiske opfattelsesmåde forlod ham sjældent, og hans kunst lever i et vekselspil mellem virkelighedsoplevelse og abstrakt lovmæssighed. En vigtig side af hans kunstneriske aktivitet var da også den pædagogiske, i perioden 1962–74 var han professor ved skolen for mur- og rumkunst på kunstakademiet i Kbh., og 1974-88 professor ved grafisk skole samme sted. 1980-84 var han prorektor ved Kunstakademiets billedskole, 1984-85 rektor.

Trods sin omfattende lærerindsats var Dan Sterup-Hansen en produktiv kunstner og flittig udstiller. Som medlem af kunstnersammenslutningen Den frie siden 1950 udstillede han dér mange gange. I øvrigt afholdt han – og deltog i – et væld af udstillinger i ind- og udland, bl.a. grafik-biennalen i Torun, Polen, 1960, desuden i Kunstnernes hus i Oslo sammen med Palle Nielsen og Svend Wiig Hansen. Retrospektiv grafikudstilling i kobberstiksamlingen 1977, samt større udstilling med grafik og tegninger i Kastrupgårdsamlingen, 1982. Dan Sterup-Hansens forenklede kunst med klare, tegnagtige omrids egner sig godt til arkitektoniske udsmykninger. 1956 lavede han sin første store udsmykning, facadedekorationen af Folkets hus i Kbh., senere fulgte en række større dekorative opgaver, bl.a. mosaikudsmykningen af Idrætshøjskolen i Sønderborg, 1959, og den femdelte keramiske udsmykning af Nyborg gymnasium, 1965. Hans sidste store udsmykning var det 11 m brede maleri Befrielsesregeringen 1945 i fællessalen på Christiansborg, 1985-91.

En Frankrigsrejse 1949–50 fik stor betydning for Dan Sterup-Hansen. Det var på denne tur han bl.a. mødte de krigsblinde som blev et af hans mest markante motiver og som, i lighed med mange af hans andre motiver, optræder i en lang række variationer i produktionen. Det var også på denne tur han lavede rækken af smukke raderinger af okseplovspand fra Pyrenæerne. En Grækenlandsrejse samme år (1950) affødte også mange nye interessante værker. Interessen for at illustrere blussede op under tiden på Grafisk skole, en lang periode arbejdede han med Ernest Hemingways Short Stories, og i de følgende år lavede han illustrationer til nogle mindre publikationer med tekster af Rudolf Nilsen, Harald Herdal, Morten Nielsen og Erik Knudsen. Af andre illustrationsopgaver kan nævnes Patrick White Kvinden der ikke måtte holde katte og andre noveller, 1974, og Zbigniew Herbert Hr. Cogito, 1980. Skønt Dan Sterup-Hansen på en måde hele tiden holder fast ved et grundmotiv der sammenfattende kunne kaldes "figur i rum" gennemspillede han på meget forskellig og opfindsom måde sit tema. I de senere år brugte han somme tider klassisk billedkunst som forlæg, nogle stik efter Rafael fx, og eksperimenterede flittigt med forskellige teknikker, bl.a. benyttede han skærefilmen som materiale og i en række grafiske blade brugte han overførte fotografier og kombinerede dem med stregætsning. I slutningen af 60erne opfordredes han til at lave frimærker. Opgaven gav stødet til fem frimærker og forskellige grafiske eksperimenter som han redegjorde for i bogen Frimærker, 1973. 1976 udgav han bogen Grafik og tekstfragmenter. En se-bog, og 1980 kom Mand, kvinde, en række tegninger fra 1938 ledsaget af digte af Ole Wivel.

Dan Sterup-Hansen beklædte forskellige tillidsposter, fx var han medlem af akademirådet, dekan for kunstakademiets malerskole og, i perioden 1959–63, formand for Grafisk kunstnersamfund. Han er repræsenteret i mange museer og offentlige og private samlinger. 1952 modtog han Eckersbergmedaljen, 1979 Thorvaldsenmedaljen og 1982 LO's kulturpris.