Dyre Trolle

Dyre Trolle, 27.2.1914-20.10.2002, læge. Dyre Trolle blev student fra H. Adlers skole 1932 og fik lægevidenskabelig embedseksamen fra Kbh.s univ. 1939. Efter turnus og kandidattjeneste ved københavnske kirurgiske afdelinger hvor arbejder om anatomiske emner (access, knogler, fostermålinger) og om behandling af postoperativt chok tidligt gav indtryk af hans intentioner kom Dyre Trolle fra 1950 ind i det gynækologiske og obstetriske speciale. 1948 havde han forsvaret sin disputats: Accessory bones of the human fool. A radiologicai, histo-embryological, comparative-analomical, and genetic study, men derefter helligede han sig studier inden for kvindesygdoms- og fødselsvidenskaben – meget ofte iblandet grundige historiske oversigter.

1951-53 var Dyre Trolle ansat ved fødeafdeling B, Rigshospitalet, 1954 blev han underaccoucheur og 1. reservelæge ved samme hospitals fødeafdeling A og gynækologisk afdeling I med henholdsvis Ebbe Brandstrup (f. 1898) og Erik Rydberg (1891-1978) som inspirerende ledere. 1950 fik Dyre Trolle speciallægeanerkendelse i gynækologi, få år senere i obstetrik, og 1956 udnævntes han til afdelingslæge samt lektor i begge fag ved Kbh.s univ. for 1958 at blive assisterende overlæge hos professor Rydberg. 1962 blev Dyre Trolle professor i fødselsvidenskab, kvindesygdomme og nyfødte børns sygdomme samt overaccoucheur ved fødeafd. A, gynækologisk afdeling I, Rigshospitalet. Allerede før Dyre Trolles udnævnelse var det påtænkt at dele lærestolen i to, men først 1973 realiseredes det ved oprettelsen af et professorat i gynækologi. I alle disse år ydede Dyre Trolle en imponerende indsats inden for såvel gynækologi som obstetrik; arbejder om hormonomsætningen hos kvinder såvel under som uden for svangerskab, skamlæbekræft, fødselskrampe fremkom samtidig med at Dyre Trolle også så mulighederne for at få opbygget nye selvstændige fag vedrørende børns sygdomme, og vedrørende de ufødte børn der havde arveligt betingede kromosomanomalier. Med arbejder om mødre- og børnedødelighed og om nyfødtes gulsotproblemer fik Dyre Trolle banet vej for den i 1964 oprettede afdeling for for tidligt fødte med Bent Friis-Hansen (f. 1920) som overlæge, og 1973 oprettedes et professorat ved føde- og gynækologisk afdeling Y hvor John Philip (f. 1930) varetog kromosomforskningen og de dertil knyttede profylaktiske store problemer mens Dyre Trolle fortsatte som overaccoucheur ved føde-afd. YA til 1984. Alligevel havde Dyre Trolle rigeligt at varetage, rolig og behændig som kirurg har han været en omhyggelig lærer for elever og studenter for hvem han publicerede den instruktive højtskattede Ars pariendi. 1962-73 var Dyre Trolle formand for Rigshospitalets dataudvalg, fra 1964 medlem af skolerådet for hospitalets sygeplejeskole og 1968 af hospitalets byggeudvalg. 1968-69 var han dekan ved det lægevidenskabelige fakultet ved Kbh.s univ. Han fortsatte som professor frem til 1984.

Dyre Trolle havde i sine videnskabelige studier altid tillige lagt vægt på den kulturelle og historiske baggrund for sit speciale. Ved sin professortiltræden publicerede Dyre Trolle for NOVOs fond Fødselsstiftelsen i København, 1962, og han har udgivet grundige studier over dansk dødelighed gennem to hundrede år (1964), om forståelse for fostrets hjertelyde gennem tiderne (1975) og om kejsersnittets historie (1982). Ved sin 60-års fødselsdag modtog Dyre Trolle et festskrift (Acta obstet. et gyn. Scand. suppl. XXIX) fra elever og kolleger. 1962-80 var Dyre Trolle medredaktør af Acta obstetricia et gynecologica Scandinavica, 1979-85 medlem af The international Editorial Board of Exerpta Medica. Dyre Trolle var æresmedlem af en række udenlandske videnskabelige selskaber, Finlands gynekologforening 1970, The American Gynecological Society 1976 og The American Association of Obstetricians and Gynecologists 1980. Han fik 1969 Edward og Helia Goldschmidts fonds hæderspris, 1971 generalkonsul Ernst Carlsens fonds hæderspris og 1972 Christenson-Ceson familiefonds hæderspris.