E.J.C. Qvistgaard, Erhard Jørgen Carl Qvistgaard, 11.5.1898-8.5.1980, søofficer. Født i Rorup, død i Kbh., begravet Gilleleje kgd. Q. blev sekondløjtnant i søværnet 1919, premierløjtnant 1920, søløjtnant I 1923, kaptajnløjtnant 1928, orlogskaptajn 1937, kommandørkaptajn 1945, kommandør 1948, mdlt. kontreadmiral 1950 og s.å. admiral og forsvarschef. Q. var 1919-20 med krydseren Valkyrien og 1920 med inspektionsskibet Fylla ved Island, 1924 på ubådsskole og derefter 1925-31 chef for ubåde. I denne forbindelse deltog Q. i et ubådskursus på fire måneder i Portsmouth 1928 med efterfølgende tjenstgøring i den engelske ubåd L. 12. Dette kursus fik stor personlig betydning for Q. De anglofile interesser og synspunkter som prægede ham livet igennem skriver sig utvivlsomt herfra. Forsynet med avanceret faglig viden kom han til at se forholdene i den danske marine i et større perspektiv. Q. tog således initiativ til flere forbedringer i ubådstjenesten herhjemme. Han var derefter 1931-35 skoleofficer på Søofficersskolen hvor han underviste i sømandskab, søvejsregler og tjenestekundskab og efter 1932 var med til at udforme nye bestemmelser for søofficers-uddannelsen. Således stod han bag den vistnok første annonce i Danmark hvori der søgtes unge til søofficersuddannelse. Samtidig med tjenesten som skoleofficer havde Q. periodevis udkommandoer. 1932-34 var han således årligt ude med henholdsvis inspektionsskibene Beskytteren, Fylla og Ingolf. 1935-38 var han atter ubådschef. 1938-45 gjorde han tjeneste som adjudant hos kongen samtidig med at han varetog en række særopgaver og havde udkommandoer. Han var tilsynsførende officer ved bygningen af torpedobåde. Junioktober 1938 var han chef for Henrik Gerner der var værkstedsskib for ubådsflotillen. 1939-40 var han chef for torpedobåden Hvalen og 2. torpedobådsgruppe der 9.4.1940 gjorde tjeneste i Storebælt. I årene 1940-43 var han atter underviser på Søofficersskolen. Tjenesten hos kongen under besættelsen gjorde at han ikke kunne deltage i illegalt arbejde.

Efter krigen var Q. 1946-49 luft- og marineattaché i London, en opgave han løste på glimrende måde, og som skaffede ham talrige kontakter inden for ikke alene engelske men også amerikanske militære myndigheder. I 1948 var han rådgiver for den danske delegation til den internationale konference om sikkerhed til søs. Under de forhandlinger der førte frem til dannelsen af NATO og Danmarks deltagelse heri havde forsvarsminister Rasmus Hansen haft glæde af Q. og dennes mange kontakter i London. 1949 skulle Q. hjemkaldes, og han håbede at blive chef for Søofficersskolen. Rasmus Hansen havde imidlertid brug for ham i den danske delegation ved den planlægningsgruppe der blev oprettet i Washington, og som skulle tilendebringe den tekniske etablering af NATO. I stedet for at blive hjemkaldt blev Q. i december 1949 sendt til USA som formand for den danske delegation med rang af midlertidig kontreadmiral idet han samtidig skulle virke som marineattaché for USA og Canada. I 1950 gik forhandlingerne om den nyoprettede stilling som forsvarschef i hårdknude. De potentielle emner var enten ikke interesserede eller kompromitteret på forskellig vis. Rasmus Hansen løste overraskende problemet ved at kalde Q. hjem fra Washington og udnævne ham til admiral og forsvarschef. Rasmus Hansen havde utvivlsomt under sine London-ophold fået et personligt kendskab til Q., men valget var i meget høj grad sagligt begrundet. Næppe nogen dansk officer af høj rang havde på dette tidspunkt kontakter til de nye allierede militære myndigheder som Q. Han var vellidt og respekteret i det der nu var NATO-kredse, og han havde været således placeret at han nøje havde kunnet følge dannelsen af den nye atlantiske alliance. Valget var derfor heldigt og blev da også en gevinst for Danmark. 1.10.1950 blev Q. Danmarks første forsvarschef, en post han havde frem til 1962 da han trak sig tilbage pga. alder. Den opgave Q. var sat på blev vanskelig, dels skulle han søge at give forsvarschefsstillingen indhold, dels skulle han få hæren, søværnet og det nyoprettede flyvevåben til at samarbejde og acceptere den ny overordnede ledelse der søgte at dele de ressourcer som var til rådighed på en ligelig måde. Q. viste sig at være i besiddelse af en række egenskaber der gjorde at der skabtes respekt om den nye stilling som forsvarschef. Hans elegante optræden, der umiddelbart kunne virke arrogant, gjorde ham meget repræsentativ han havde personlig charme og en udpræget sans for humor der gik udmærket i spand med hans evne for forhandlinger. Efter sin afgang fra tjenesten førte Q. ikke noget udadvendt liv, men til gengæld interesserede han sig stadig for den almindelige udvikling som han holdt sig løbende orienteret om.

Familie

Forældre: sognepræst Erhard Q. (1864-1940) og Jensine M. Wilhelm (1862-1950). Gift 1. gang 22.5.1924 med Anna Rose Petersen, født 7.10.1900 i Viborg (gift 1. gang 1920 med overretssagfører Benny Christian Vogel-Jørgensen, 1890-1936; ægteskabet opløst), d. af overlærer Frederik Jacob Vilhelm P. (1837-1909) og Alma Anette Schøning (1858-1933). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 7.2.1975 i Kbh. (b.v.) med kontorfuldmægtig Telse Gertrud Thalbitzer, født 13.8.1922 i Kolding, d. af politimester sst. Henry Albert Gerhard T. (1877-1954) og Maja Lindegaard Knudsen (1889-1938).

Udnævnelser

R. 1940. DM. 1947. K.2 1951. K.1 1953. S.K. 1960.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1950 (Fr.borg). Buste af Harald Quistgaard udst. 1957 og i bronze 1958. Foto.

Bibliografi

Jørgen Teisen i Tidsskr. for søvæsen CLI, 1980 413-15. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig