E. Høst-Madsen

E. Høst-Madsen, Erik Høst-Madsen, 5.12.1882-24.1.1974, apoteker. Født i Kbh. (Matth.), død sst., begravet familiegravsted Frbg. kgd. H.-M. var efter den ældre bror Kays tidlige død selvskreven til en farmaceutisk uddannelse med henblik på at indtage sin plads i apotekerdynastiet der 1810–1948 drev Vesterbro apotek i Kbh. Efter studentereksamen fra Metropolitanskolen 1900 blev han discipel hos faderen, men der levnedes ham tid til at tage filosofikum 1901 og til at følge Julius Thomsens forelæsninger i kemi; farmaceutisk medhjælpereksamen blev bestået 1903, og han blev cand.pharm. 1904. – Derefter supplerede H.-M. sin grunduddannelse ved en række studieophold i udlandet, allerede 1904 et kortere i Rostock for at få indblik i biologisk lægemiddelvurdering hos professor E. R. Kobert i dennes institut for fysiologisk kemi og farmakologi, så fulgte 1905–06 1½ års ophold ved det nye farmaceutiske institut i Berlin-Dahlem hos kemikeren, professor Herman Thoms; under et kortere ophold i London 1906 helligede han sig den praktiske farmaci, og endelig tilbragte han 1907 nogle måneder i Paris bl.a. beskæftiget med et kursus i bakteriologi. Hjemkommet fra udlandet fortsatte H.-M. sit videnskabelige arbejde fra Berlin hos professor Einar Biilmann på Københavns universitets kemiske laboratorium; undersøgelserne udviklede sig til et disputatsarbejde, Kritiske Studier over Alkoholaters og Basers Indvirkning paa organiske Halogenforbindelser, 1912. Herudover havde han publiceret flere arbejder fra Vesterbro apoteks laboratorium. -1912 blev H.-M. ved kgl. bevilling medindehaver af Vesterbro apotek og 1921 efter faderens død eneindehaver.

H.-M.s uddannelsesforløb var usædvanligt for tidens apotekere og skal ses på baggrund af apotekets reputation, faderens faglige ambition og familiens position, forhold der skaffede ham de bedste betingelser som han ved eget engagement udnyttede resultatrigt og gjorde ham til en selvskreven deltager i en lang række faglige aktiviteter, såvel nationalt som internationalt. 1913–33 og igen 1949–68 var han censor ved de farmaceutiske eksaminer, og han var medlem af det for danske apotekers lægemiddelproduktion så betydningsfulde DAK-udvalg i dettes første otte år fra 1924. Han var 1922–54 medlem af farmakopékommissionen og 1935–54 sagkyndig ved retslægerådet. Med særlig interesse varetog H.-M. sin bestyrelsespost i Fonden til det pharmaceutiske studiums fremme som faderen havde været med til at stifte 1873, H.-M. var medlem af bestyrelsen fra 1934, fra 1949 til sin død formand. Han repræsenterede Danmark ved konferencen om heroiske lægemidler i Bruxelles 1925 og var medlem af nordisk specialitetskommission 1928–47. Omend hans nationale gerning har været betydningsfuld og er meget påskønnet så blev det især hans indsats inden for Fédération Internationale Pharmaceutique (FIP) som har skabt hans ry. Han var fra sit hjem internationalt orienteret og allerede i ungdommen vidtberejst; når hertil lægges sproggaver var det naturligt at han 1930 valgtes til vicepræsident, 1935(-53) til præsident for FIP, herefter ærespræsident; ved hans afgang indstiftedes Høst-Madsen medaljen til belønning af fortjenstfuld farmaceutisk indsats; han blev selv den første der 1955 modtog medaljen i guld. Foruden gode anlæg som organisationsleder har især to forhold skabt den internationale respekt om hans indsats; hans uddannelse og virke gav ham mulighed for at tilgodese såvel farmaciens videnskabelige som erhvervsmæssige forhold og hans faste holdning under anden verdenskrig som bød ham at afvise ethvert forsøg på at gøre FIP til et tysk redskab. Udover det faglige arbejde var H.-M. optaget af socialt og især kirkeligt arbejde. Faderen havde været aktiv ved rejsningen af Skt. Matthæus kirke på Vesterbro, og sønnen tog helt fra den tidlige ungdom (1902) del i menighedsarbejdet som lærer ved søndagsskolen for hvilken han blev leder 1907. 1917–24 var han kasserer i Vesterbro Samaritan, men det var især menighedsrådsarbejdet som optog ham der nærmest hørte til Kirkeligt centrum; 1920 blev han medlem af Skt. Matthæus kirkes menighedsråd, næstformand 1923 og formand 1937–65, han var tillige kirkeværge 1921–65. Hans evner som forhandlingsleder gav ham en række poster i det kirkelige organisationsarbejde, således formand for Menighedsrådsforeningen for Kbh.-Frbg. 1954–66, æresmedlem 1966; formand for Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer 1954–63, æresmedlem 1963; formand for Menighedsrådenes fond til udsmykning af danske kirker 1957–63, æresmedlem 1963. Det blev også til poster som formand for Hans Tavsens fond og for dr.med. Haugsted og søns mindelegat (1925) samt en bestyrelsesplads i sygeforeningen Hygæa (1937). H.-M. udnævntes 1962 til æresmedlem af Danmarks farmaceutiske selskab, og han var æresmedlem eller korresponderende medlem af en lang række nordiske og udenlandske farmaceutiske organisationer.