E. Lindhard, Erik Lindhard, 19.6.1873-15.3.1928, landøkonomisk forsøgsleder. Født i Dalby ved Tureby, død i Lyngby, begravet på Frbg. (Solbjerg). Efter en god skoleundervisning i hjemmet med moderen som lærer kom L. til landbruget, var 1890-91 på Ryslinge højskole og 1892-93 på Tune landboskole, kom derefter i lære hos P. Nielsen på Tystofte forsøgsstation og tog derefter landbrugseksamen på landbohøjskolen 1895. Efter en sommers virksomhed på Askov forsøgsstation var L. assistent hos professor T. Westermann til 1899. Han erhvervede i disse år et grundigt kendskab til den videnskabelige forskning på planteavlens område, studerede 1899-1900 i udlandet, særlig planteforædling i Svalöv, men gik derefter i Ø.K.s tjeneste og bestyrede 1900-04 et skovdistrikt i Siam (Thailand). 1904 blev han kaldt hjem til en stilling som assistent under statens planteavlsudvalg der havde overtaget landhusholdningsselskabets forsøg med hvede og byg. L. nyordnede denne virksomhed og bearbejdede samtidig det betydelige forsøgsmateriale der havde henligget fra P. Nielsens tid, og som navnlig på græsmarksundersøgelsernes område gav grundlag for en række værdifulde afhandlinger i Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, bl.a. En analytisk Undersøgelse af Plantedækket i en- og fleraarige Græsmarker, 1908. 1909 blev han bestyrer af Tystofte forsøgsstation og fortsatte det planteforædlingsarbejde som var grundlagt samtidig med at han blev den førende forsøgsleder på græsmarks- og rodfrugtforsøgenes område. Arene på Tystofte blev rige på resultater af stor værdi både direkte for den praktiske plantedyrkning og for forskningen, og han skrev herom i Tidsskrift for Planteavl et meget stort antal mønsterværdigt klare beretninger særlig vedrørende forsøg med græsmarker og roer. - I tre afhandlinger: Om Rødkløverens Bestøvning og de Humlebiarter, som derved er virksomme, 1911, Humlebien som Husdyr, 1912 og Om Rødkløverracer med korte Kronrør og blomsterbesøgende Bier. 1921 undersøgte han mulighederne for dansk avl af rødkløverfrø og sammenfattede resultaterne i en afhandling Der Rotklee i Zeitschrift für Pflanzenzüchtung, 1921. Ved siden af det forædlingsarbejde der tog direkte sigte på praktiske fremskridt, og hvorom han har skrevet en oversigt: Planteforædling ved Tystofte (Tidsskr. for Landbrugets Planteavl 1913) udførte han en række arvelighedsundersøgelser over roer 1919 sammen med Karsten Iversen og over hvede (Hereditas 1922-23). Med sin grundighed og sin matematiske begavelse ydede L. også på forsøgsteknikkens område en fremragende indsats. Hans afhandling Om det matematiske Grundlag for Dyrkningsforsøg paa Agermark, 1909 blev af grundlæggende betydning, og han udformede den senere almindeligt anvendte rækkemetode i Opgørelse af Markforsøg (Nordisk Jordbrugsforskning III-IV, 1921-22). Da T. Westermann 1923 trak sig tilbage fra landbohøjskolen deltes hans fag, og L. overtog professoratet i landbrugets plantekultur. Med sædvanlig omhu fik han tilrettelagt sin undervisning og opnåede en meget anset stilling som lærer. Umidelbart før sin død var han indstillet til at overtage direktørposten. L. fortsatte efter 1923 som leder af foderplanteforsøgene under statens forsøgsvirksomhed, og han var medlem af fællesudvalget for statens planteavls- og husdyrbrugsforsøg fra dets nedsættelse 1921. Et stort og påskønnet arbejde for fremskaffelsen af god udsæd udrettede han som formand for landbo- og husmandsforeningernes kontroludvalg vedrørende avl og omsætning af sædefrø fra dets nedsættelse 1913. Han var medlem af landhusholdningsselskabets udvalg for afsætning af sædefrø til udlandet fra 1912 og af frøkontrolkommissionen fra 1920, fra 1927 som næstformand. I det nordiske faglige samarbejde var han en af hovedlederne som formand for den danske afdeling af Nordiske jordbrugsforskeres forening fra 1920, og i det fællesnordiske værk Lantbruket i Norden under senaste halvsekel 1875-1925, 1926 har han skrevet en udforlig fremstilling af det danske landbrugs udvikling der stadig må betragtes som en god oversigt. - L. var en flittig, redelig og samvittighedsfuld forsker, kritisk over for sit eget såvel som over for andres arbejde, en klar skribent, men ikke altid en let forståelig foredragsholder. Hans styrke var debattens skarpe fægtninger hvor han gjorde sig gældende med sin logik og velbegrundede argumentation, men tillige med lune og uden personligt angreb. Blandt fagfæller nød han ikke blot megen respekt, men var afholdt for sin åbne og oprigtigt uegennyttige personlighed.

Familie

Forældre: købmand Sofus Johan L. (1833-1913) og Bolette Amalie Hansen (1844-1918). Gift 18.3.1907 i Kbh. (Trin.) med Agnes Kirstine Nielsen, født 7.4.1887 på Fejø, død 25.3.1979 i Kbh., d. af gårdejer Gerhard Vilhelm Montagne N. (1845-1938) og Karen Nielsen (1847-1904). - Far til Jens L. Bror til J. L.

Udnævnelser

R. 1927.

Bibliografi

Bibliografi i Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1880-1911, 1913 241 og sst. 1912-39, 1940 114f. -Amalie Lindhard: Mine forældre og min barndom, 1915. Ugeskr. for landmænd, 1909 130f. K. Dorph-Petersen sst. 1928 177-80. Anton Christensen sst. 1933 552. H. C. Larsen i Tidsskr. for landøkonomi, 1928 215-20. K. R[aunkjær] og L. P. M. Larsen i Vort landbrug, s.å. 171-73. Aug. Menu i Botanisk t., s.å. 228-31. M. K. K[ristensen] i Jydsk landbrug, s.å. 235-37. Fyns stifts landbrugstid., s.å. 161 f. Sjællands stifts landbrugstid., s.å. 83. Karsten Iversen i Nord. jordbrugsforskn., s.å. 1-6 (heri bibliografi). H. N. Frandsen og K. Iversen i Tune elevers årsskr. 1932 27-45 (heri selvbiogr. og bibliografi). - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig