Ebba Carstensen

Ebba Carstensen, Ebba Ninna Beck Carstensen, 23.8.1885-13.10.1967, maler. Født i Västre Kvärnstorp, Skåne, død på Skt. Josephs hosp. Kbh., begravet Humlebæk kgd. Faderen var landmand og ejede en gård i Skåne, hvor C. fødtes. Da hun var 1½år flyttede familien tilbage til Danmark hvor den boede på en lille gård, Eriksholm, ved Helsingør. Her oplevede hun en barndom rig på indtryk af naturen og på fantasifulde lege. Denne barndom fik stor betydning for hendes kunst i dens modne form, sådan som Haavard Rostrup fremhæver i sin levnedsskildring af hende. Selv har hun derom sagt at "alting bunder i barndommen". Det er i denne forbindelse interessant at nævne at hun af ældre kunst modtog de stærkeste indtryk af de forhistoriske hulebilleder i Spanien. Der er fx i hendes billeder med bibelske motiver en stærk tilnærmelse til primitiv stil der minder om børns billeder. I hendes kunst i øvrigt er der i motivvalg og stil bestandig noget af barnets opfattelse med betoning af det nære: stuen, tingene og i landskaber husene, kreaturerne, træerne mere end himmel og horisont. Koloristisk lagde hun sig ikke fast ved en bestemt palet, brugte mange farver, men begrænsede gerne et billedes farve til få hovedfarver hver med flere nuancer. Kan der i visse af hendes oliebilleder være mathed og noget uldent i farven, ses hendes koloristiske intentioner klart i hendes studier i vandfarve, hvoraf Statens museum for kunst har et smukt udvalg. G. fik sin første malerundervisning hos sin fætter, Sigurd Wandel, og senere 1903 i Paris hvor udbyttet var ringe. Derefter gik hun i Kbh. på malerskole og på kunstakademiet til 1913. Hun udstillede første gang 1908 (Charlottenborg), og 1909 på en udstilling arrangeret af De unge kunstneres forbund. I de nærmest følgende år modtog hun stærke indtryk fra modernismen, repræsenteret ved fra Paris hjemvendte danske og udstillinger af bl. a. yngre franske malere i Kbh. og ved Tetzen-Lunds samling. Hun opgav sin hidtidige impressionisme og stræbte mod stramning og forenkling. Visse kubistiske stiltræk optoges i hendes billeder og holdt sig længe, men hun sluttede sig nærmest til den reaktion mod kubismen som karakteriserer 1920erne. Selv talte hun (1924) om "at vende tilbage til naturen". Abstraktionen veg for en fabulerende romantisk stemningsbetonet udtryksform i interiører, landskaber og religiøse og mytologiske kompositioner. 1921 var hun for første gang på en større rejse med længere ophold i Paris som hun senere besøgte flere gange. Hun rejste senere meget og var også i bl. a. Spanien, Italien og Nordafrika. C. var medlem af Decembristerne hvor hun regelmæssigt udstillede, og havde separatudstillinger i Kunstforeningen i Kbh. 1933 og 1960. Hun modtog Eckersberg-medaljen 1930, Tagea Brandts rejselegat 1936 og Thorvaldsen-medaljen 1936. Statens museum for kunst har et ret repræsentativt udvalg af hendes kunst.